Til brug for besvarelsen har Skatteministeriet indhentet bidrag for miljø- og fødevareministeren. Miljø- og fødevareministeren har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:

”Skærpelserne af fosforlofterne fremgår af forarbejderne til ændringen af husdyrbrugloven fra 2017, jf. Folketingstidende A, L 114, 2016-17.

Fosforlofterne - angivet som maksimal tilførsel af fosfor (kg) per hektar - er angivet i tabellen nedenfor fordelt på forskellige typer af husdyrgødning. Det gennemsnitlige niveau er centralt, idet der fra 2022 kun er fastsat krav til dette på nuværende tidspunkt.

Som det fremgår af tabel 1, er der tale om en gennemsnitlig lettelse i 2017 samlet set i forhold til reglerne fra før 2017, men med begrænsning i forhold til de største tidligere udbringninger af fosfor per hektar, herunder særligt fjerkræbedrifter. Frem mod 2025 skal der ske yderligere skærpelser af fosforlofterne, således at det gennemsnitlige tilladte niregulering Fjerkræ/mink Smågrise Undtagelsesbrug**

Gns.Krav 2022-2025) 4,7 (2018) 4,1 (2019)/ 33,2 (2020) ilde: Miljø- og Fødevareministeriet. Danmarks landbrugsareal. Den maksimale mængde husdyrgødning er desuden begrænset af et krav om, at der maksimalt må tilføres 170 kg kvælstof per hektar (230 kg kvælstof per hektar på bedrifter om fattet af kvægundtagelsen fra nitratdirektivet). For mange kvægbrug er dette den begrænsende faktor. Selvom der er tale om en lempelse af det gennemsnitlige niveau i 2017 i forhold til 2016, kan der derfor reelt være skærpelser i forhold til den tidligere regulering allerede fra 2018-2019 bl.a. på grund af kvælstofkravet. Der vil endvidere ske skærpelser fra 2022, når det gennemsnitlige niveau nærmer sig niveauet fra den tidligere regulering. Der kan i den forbindelse henvises til rapport fra Aarhus Universitet fra januar 2019 om Anvendelse af gødning i dansk landbrug i relation til indførsel af fosforlofter, hvor konsekvenserne af fosforlofterne er yderligere belyst (https://pure.au.dk/portal/files/143286922/Levering_Fosforlofter.pdf).

Samspillet mellem afskaffelse af afgiften på foderfosfat i 2019 og fosforreguleringen frem mod 2022 er således påvirket af en række faktorer, der gør det vanskeligt at vurdere de præcise konsekvenser af afskaffelsen af afgiften. Det miljømæssige formål med foderfosfatafgiften forventes fremover varetaget af fosforreguleringen.

Øget fosforoverskud kan ikke direkte oversættes til en øgning i fosfortabet uden at kende forholdene på den enkelte mark, idet fosfor fra udbragt husdyrgødning m.v. ikke straks udvaskes til vandmiljøet, men bindes i pløjelaget og dermed ophobes, og pløjelaget kan derfor på et givet tidspunkt nå til et kritisk mætningsniveau. Det afgørende for en bæredygtig fosforregulering er derfor ikke, at der med det samme skabes balance mellem tilførsel og fraførsel af fosfor, men at mængden af udbragt fosfor på sigt bringes ned på et mere bæredygtigt niveau.”