Bestemmelsen om psykisk vold omfatter groft nedværdigende, forulempende og krænkende adfærd, som finder sted gentagne gange over en periode, og som er egnet til utilbørligt at styre forurettede. Det er endvidere en forudsætning, at gerningspersonen tilhører eller er nært knyttet til den forurettedes husstand eller tidligere har haft en sådan tilknytning til husstanden.

Som det fremgår af lovforslaget, vil psykisk vold typisk være kendetegnet ved, at gerningspersonen udsætter den forurettede for et regime, der er præget af utryghed og frygt for, at vold, seksuelle overgreb, trusler, tvang eller andre krænkelser fortsætter. Regimet har normalt karakter af, at den forurettede bestemmes over og kontrolleres på en hensynsløs måde.

Det er Justitsministeriets vurdering, at en opfordring til udstødelse af tidligere medlemmer af en religiøs forening ikke i sig selv vil falde ind under den foreslåede bestemmelse.

En sådan opfordring vil dog efter omstændighederne kunne være led i en samlet adfærd, som udgør psykisk vold.

Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis en person forlanger af sin ægtefælle (forurettede), at denne afskærer kontakten med sit barn, og advarer om, at det vil få alvorlige negative konsekvenser for forurettede, hvis kontakten genoptages, og adfærden derved er egnet til at fastholde forurettede i et regime, hvor den pågældende kontrolles på en hensynsløs måde.

Det er som nævnt oven for en forudsætning for, at der er tale om psykisk vold, at gerningspersonen tilhører eller er nært knyttet til den forurettedes husstand eller tidligere har haft en sådan tilknytning til husstanden. Hvis gerningspersonen formår at få andre personer til at lægge pres på forurettede til at træffe bestemte livsbeslutninger, vil dette dog også kunne være en del af en samlet adfærd, der udgør psykisk vold.