Aaja Chemnitz Driefer
 svarer 
Nick Hækkerup

Aaja Chemnitz Larsen (IA) spørger justitsministeren, Nick Hækkerup, om det bliver muligt at håndhæve loven i alle dele af Rigsfællesskabet, og sikre flere kommunefogeder i de bygder og bosteder i Grønland, hvor lovhåndhævere på nuværende tidspunkt ikke er repræsenteret

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 11, Spørgsmål 3
Vil ministeren arbejde for, at det bliver muligt at håndhæve loven i alle dele af Rigsfællesskabet, og sikre flere kommunefogeder i de bygder og bosteder i Grønland, hvor lovhåndhævere på nuværende tidspunkt ikke er repræsenteret.

Svar fra torsdag den 28. november 2019
1.

Justitsministeriet kan oplyse, at der med justitspuljen er afsat i alt 4,0 mio. kr. til en kommunefogedpulje i perioden 2018-2021. Det fremgår af aktstykke nr. 159, som Folketingets Finansudvalg tiltrådte den 30. august 2018, at kommunefogedpuljen afsættes til, at Grønlands Politi kan iværksætte en særlig indsats i forhold til kommunefogederne.

2.

Der er til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Grønlands Politi, der har oplyst følgende:

”Med midlerne fra justitspuljen har Grønlands Politi b iværksat en forsøgsordning med opnormering af flere bygder til to kommunefogeder og en rekrutteringskampagne i forhold til besættelsen af ledige kommunefogedstillinger.

Grønlands Politi har i løbet af 2019 ansat 12 nye kommunefogeder, mens tre kommunefogeder har fratrådt deres stilling. Samlet set er der derfor kommet ni nye kommunefogeder til.

Hertil kan Grønlands Politi oplyse, at Grønlands Politi p 1. november 2019 er normeret til 72 kommunefogedstillinger, hvoraf 13 er ubesatte.

Fremadrettet vil Grønlands Politi have fokus på at rekruttere kommunefogeder til de byer og bygder, hvor der vurderes at være størst behov herfor, herunder bl.a. byer og bygder på Grønlands østkyst, og de byer og bygder, som er blevet opnormeret til to kommunefogeder. Behovet bliver jævnligt justeret i takt med de lokale situationsbilleder.

Rekrutteringskampagnen vurderes at have været vellykket 2 i de besøgte bygder i 2019, og det fremadrettede fokus vil derfor umiddelbart være som uændret for så vidt angår 2020 og 2021.

Grønlands Politi arbejder for, at der er mindst en kommunefoged i langt størstedelen af landets bygder, men realistisk set vil der fortsat være bygder, hvor rekrutteringen viser sig meget vanskelig, ligesom der kan være perioder med vakancer i forbindelse med skift af medarbejder i den konkrete kommunefogedstilling.”” 3.

Kommunefogederne yder en helt særlig indsats i forhold til at skabe tryghed og sikkerhed i de små lokalsamfund i Grønland, og det er derfor vigtigt, at der fra Grønlands Politis side er et stort fokus på rekrutteringen af kommunefogeder.

Jeg er tilfreds med, at rekrutteringskampagnen indtil videre har givet gode resultater, og at den særlige indsats i forhold til kommunefogederne, som er iværksat med midlerne fra justitspuljen, vil strække sig over flere år, således at størstedelen af de ledige kommunefogedstillinger forhåbentlig vil kunne besættes.

0:000:00