svarer 
Lea Wermelin

Miljø- og Fødevareudvalget spørger miljøministeren, Lea Wermelin, om kommentar til henvendelse af 6/12-19 fra Christiane Bjørg Nielsen, om forbud mod brug af alle kemisk producerede pesticider

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

B 54, Spørgsmål 1
Vil ministeren kommentere henvendelse af 6/12-19 fra Christiane Bjørg Nielsen, om forbud mod brug af alle kemisk producerede pesticider, jf. B 54 - bilag 4?

Svar fra onsdag den 22. januar 2020
Regeringen deler ambitionen om et forbud mod sprøjtemidler på offentlige og private arealer, og jeg er ved at undersøge mulighederne for, hvordan et forbud konkret kan udformes inden for EU-reglerne på området. I den forbindelse vil Christiane Bjørg Nielsens uddybende bemærkninger til B54 i henvendelse af 6. december 2019 blive inddraget. Til orientering er min besvarelse på henvendelsen vedlagt.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at B54 ikke kan gennemføres, fordi der i henhold til EU-reglerne ikke kan gennemføres et straksforbud, og fordi der ikke vil kunne indføres et forbud, der omfatter alle offentlige og private arealer.

Det er Miljøstyrelsens vurdering, at der på overflader som fx fliser, brosten og grusveje (såkaldt befæstede og stærkt permeable overflader) er en særlig risiko for, at påførte sprøjtemidler kan havne i vandmiljøet og grundvandet. Det skyldes, at det øverste jordlag under disse overflader er blevet fjernet, hvorfor stoffer, der er relativt langsomt nedbrydelige, ikke altid vil blive nedbrudt – men derimod blive udvasket til miljøet. Endvidere har andre lande som Tyskland og Nederlandene iværksat lignende forbud, hvor der ikke kan gøres brug af sprøjtemidler i bekæmpelsen af ukrudt på grus, terrasser, indkørsler, fortove eller lignende.

Foruden hensyn til EU-reglerne er der supplerende overvejelser om nødvendigheden af bl.a. undtagelser fsva. fx sikkerhedsmæssige hensyn.

Lea Wermelin
0:000:00