Ellen Trane Nørby
 svarer 
Pernille Rosenkrantz-Theil

Ellen Trane Nørby (V) spørger børne- og undervisningsministeren, Pernille Rosenkrantz-Theil, hvad det er for konkrete lempelser på HF, der utilsigtet kunne være opstået uden gennemførelsen af det ændringsforslag, som ministeren har oversendt

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 100, Spørgsmål 1
Vil ministeren oplyse, hvad det er for konkrete lempelser på HF, der utilsigtet kunne være opstået uden gennemførelsen af det ændringsforslag, som ministeren har oversendt til udvalget uden for betænkning?

Svar fra onsdag den 11. marts 2020
Med det fremsatte forslags § 1, nr. 11, ændres § 12, stk. 3, i lov om de gymnasiale uddannelser.

Efter den gældende bestemmelse i § 12, stk. 3, kan ansøgere til den 2årige uddannelse til hf-eksamen, som ikke søger om optagelse i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse, og som ikke har retskrav på at blive optaget i gymnasiet, optages på baggrund af en såkaldt en standardiseret vurdering, som foretages lokalt på den søgte institution.

Sætningsleddet ”ikke søger om optagelse i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse” betyder i denne sammenhæng, at ansøgeren skal have været ude af grundskolen i minimum 1 år, inden det er muligt at blive optaget efter en standardiseret vurdering.

Som led i de justeringer af lovudkastet, som blev foretaget i forbindelse med den lovtekniske gennemgang inden fremsættelsen, blev § 1, nr. 11, udformet sådan, at det nævnte sætningsled udgik af bestemmelsen. 11. marts 2020 Sags nr: 20/03411 11. ma Sags n Dette ville i givet fald medføre, at det ville blive muligt at søge om at blive optaget på den 2-årige uddannelse til hf-eksamen på baggrund af en standardiseret vurdering i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse.

Det ville være en lempelse af de grundlæggende betingelser for at blive optaget på denne uddannelse, som ikke indgår i den politiske aftale af 4. november 2019 om justering af optagelsesreglerne til de gymnasiale uddannelse.

Formålet med det fremsatte ændringsforslag nr. 3 er at genindsætte det nævnte sætningsled i § 12, stk. 3. Der er således tale om en teknisk korrektion, som alene har til formål at rette en beklagelig og utilsigtet fejl.

Det bemærkes, at i den version af lovforslaget, som har været i ekstern høring, herunder forelagt gymnasieforligskredsen, var det nævnte sætningsled ikke fjernet.
0:000:00