Carsten Kissmeyer
 svarer 
Dan Jørgensen

V: Vil en lavere VE-bonus få betydning for befolkningens opbakning til landvindmøller?

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 114, Spørgsmål 6

Hvad vil en lavere VE-bonus end 5.000 kr. betyde for befolkningens opbakning til landvindmøller?

Svar fra onsdag den 13. maj 2020
Jørgensen: En VE-bonus vil være afhængig af både produktion og elpris

Som det fremgår af besvarelsen på L 114, spørgsmål 4, og af lovbemærkningerne til L 114, vil VE-bonussen variere fra år til år afhængigt af både produktion og elpris. En lavere elpris betyder en lavere VE-bonus. Omvendt vil en fremtidig højere elpris betyde en højere VE-bonus.

Når bonussen er bundet til produktionen, gælder det også, at i år med en høj elproduktion får naboerne en højere bonus. Omvendt vil den være lavere i år, hvor anlægget ikke har produceret helt så meget. Dette kan være med til at skabe en interesse i, at der opstilles moderne anlæg med stor produktion, ligesom det kan skabe en løbende interesse fra naboerne i vind-/solforhold og elprisens udvikling. De 5.000 kr. er et beregningseksempel baseret på et gennemsnitligt produktionsår med den forventede fremskrevne elpris for et gennemsnitligt kommende landvindprojekt på 30 MW. Såfremt projektet er mindre, vil bonussen sandsynligvis være lavere, mens bonussen vil være større for et større projekt.

Energiforligskredsen har været enige om, at bonussen skal følge produktionen, således at der gives en andel i indtjeningen. Det er min forhåbning, at en andel i indtjeningen kan øge naboernes involvering og ejerskabsfornemmelse i projektet.

Det er naturligt, at en modtager af en bonus gerne vil have en så høj bonus som muligt. Det er derfor også min forhåbning, at naboerne til VE-anlæg vil have forståelse for, at hvis bonussen skal være høj i gode vind-/solår, må den også være mindre i år med en lavere produktion, ligesom bonussen vil være lavere, når elprisen er lav og omvendt.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

0:000:00