svarer 
Peter Hummelgaard

Beskæftigelsesudvalget spørger beskæftigelsesministeren, Peter Hummelgaard, om ministeren kan redegøre for de gældende regler for retten til sorgorlov og støtte til personer, der mister et barn under 18 år

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

B 171, Spørgsmål 3
Vil ministeren redegøre for de gældende regler for retten til sorgorlov og støtte til personer, der mister et barn under 18 år? I forlængelse heraf bedes ministeren ligeledes redegøre for de lovændringer, der har været på området historisk, herunder de seneste lovændringer.

Svar fra fredag den 5. juni 2020
”Vil ministeren redegøre for de gældende regler for retten til sorgorlov og støtte til personer, der mister et barn under 18 år? I forlængelse heraf bedes ministeren ligeledes redegøre for de lovændringer, der har været på området historisk, herunder de seneste lovændringer.” Svar:

I dag har begge forældre efter barselsloven ret til fravær i 14 uger efter barnets død, hvis barnet dør inden den 32. uge efter fødslen. Forældrene har i denne periode også ret til barselsdagpenge.

Forældre, der mister et barn efter den 32. uge efter fødslen, har ikke i dag ret til fravær eller barselsdagpenge efter barselsloven.

Forslaget om at indføre samme fraværsret for fædre, medmødre og adoptivforældre som for mødre i forbindelse med spædbarnsdød m.v., var en del af finanslovsaftalen for 2018 mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti.

Forslaget udsprang af beslutningsforslag B 108 fra 30. marts 2017, som var en genfremsættelse af beslutningsforslag B 51 fra folketingsåret 2014-2015.

Ved behandlingen af beslutningsforslag B 108 i maj 2017 tilkendegav den daværende regering, at den var enig i intentionen bag beslutningsforslaget, men fandt, at forslaget derfor burde søges finansieret i forbindelse med finanslovsforhandlingerne for 2018.

Der henvises i øvrigt til min besvarelse af spørgsmål 1, 2 og 5.

5. juni 2020 J.nr.

2020 - 4010
0:000:00