Hans Christian Schmidt
 svarer 
Lea Wermelin

Hans Christian Schmidt (V) spørger miljøministeren, Lea Wermelin, om Kammeradvokatens vurdering af lovforslagets brug af erstatningsfri regulering, ekspropriation og dispensation

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 164, Spørgsmål 106
Vil ministeren drage omsorg for, at kammeradvokaten giver sin aktuelle vurdering af det foreliggende lovforslag L164, som er fremsat i 2020? Vurderingen skal bl.a. indeholde en opdateret juridisk vurdering af lovforslagets brug af erstatningsfri regulering, ekspropriation og dispensation.

Svar fra tirsdag den 2. juni 2020
I forbindelse med udarbejdelsen af det tidligere lovforslag i 2014 om forbud mod sprøjtning og gødskning af § 3-beskyttede arealer, blev der indhentet juridisk bistand fra Kammeradvokaten.

Den juridiske vurdering af det aktuelle lovforslag er foretaget af Miljø- og Fødevareministeriet. Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at der ikke er behov for at indhente en ekstern vurdering fra Kammeradvokaten af det aktuelle lovforslag.

For Miljø- og Fødevareministeriets ekspropriationsretlige vurdering af den påtænkte regulering kan jeg henvise til svar på spørgsmål nr. 51 til L 164 samt de almindelige bemærkninger til lovforslag L 164.

Lea Wermelin / www.mfvm.dk
0:000:00