7. december 2020 kl. 08.00Ministersvar
Dennis Flydtkjær svarer Morten Bødskov
Dennis Flydtkjær (DF) spørger skatteministeren, Morten Bødskov, om ministeren er positivt stemt overfor at justere reglerne for, at en pensionsopsparer kan placere en andel af sin pensionsopsparing i unoterede aktier, f.eks. efter den model Dansk Industri har foreslået i deres høringssvar
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 69, Spørgsmål 2
Vil ministeren redegøre for, om ministeren er positivt stemt overfor at justere reglerne for, at en pensionsopsparer kan placere en andel af sin pensionsopsparing i unoterede aktier, f.eks. efter den model Dansk Industri har foreslået i deres høringssvar, jf. bilag 1? I bekræftende fald bedes ministeren oplyse, om ministeren vil udskille de dele af lovforslaget, der omhandler ændringer vedrørende aldersopsparinger, således at der er bedre tid til at undersøge andre løsninger på problemstillingen.
Svar fra mandag den 7. december 2020
I forhold til den første del af spørgsmålet om reglerne for placering af pensionsopsparinger i unoterede aktier, har erhvervsministeren oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Muligheden for at investere aldersopsparing i unoterede selskaber fjernes, mens det fortsat er muligt at placere ratepensioner i unoterede aktier under forudsætning af, at pensionsopsparingerne har en vis størrelse. Aldersopsparingen indgår fortsat i pengeinstituttets beregning af, hvor meget en kunde kan placere i unoterede aktier i det enkelte pengeinstitut. Ifølge gældende regler skal en pensionsopsparer have minimum 500.000 kr. i samme pengeinstitut for at kunne investere i unoterede aktier. Hvis en person fx har 300.000 kr. i en aldersopsparing og 200.000 kr. i en ratepension, vil en pensionsopsparer fremadrettet fortsat kunne investere 100.000 kr. af ratepensionen i unoterede aktier.
DI foreslår i sit høringssvar 1) at hæve grænserne for, hvor meget af privatadministrerede pensionsopsparinger, der kan investeres i unoterede aktier og 2) at den andel af pensionsopsparingen, som kan placeres i unoterede aktier, i fremtiden vil kunne beregnes på baggrund af den samlede pensionsopsparing.
Effekten af lovforslaget ift. investeringer i unoterede aktier vil alene være ift. aldersopsparinger, der allerede har opnået en vis størrelse, fx fordi kapitalopsparinger er konverteret til aldersopsparinger eller ift. pensionsopsparere, der alene har aldersopsparinger. Den fremadrettede konsekvens ift. markedet for risikovillig kapital vurderes derfor at være begrænset. Det vurderes derfor ikke nødvendigt at justere grænserne for, hvor stor en andel af pensionerne, der kan placeres i unoterede aktier.
Regeringen ønsker ikke, som DI foreslår, at undersøge muligheden for, at den samlede pensionsopsparing danner baggrund for, hvor stor en andel af privatadministrerede pensionsopsparinger, der kan placeres i unoterede aktier. En sådan ændring vil medføre, at flere vil kunne anvende reglerne for placering af pensionsopsparinger i unoterede aktier, hvilket regeringen ikke vurderer hensigtsmæssigt i lyset af de risici, der ligger heri”.
I forhold til anden del af spørgsmålet om opdeling af lovforslaget, så tilkendegav jeg ved 1. behandlingen af lovforslaget, at jeg vil imødekomme ønsket om opdeling af lovforslaget, så lovforslagets elementer om placering af aldersopsparing i unoterede aktier behandles separat. Jeg agter derfor at fremsætte ændringsforslag herom til 2. behandlingen, jf. også mit svar på spørgsmål 1. Det sker dog ikke med henblik på at udskyde vedtagelsen af denne del af lovforslaget.
”Muligheden for at investere aldersopsparing i unoterede selskaber fjernes, mens det fortsat er muligt at placere ratepensioner i unoterede aktier under forudsætning af, at pensionsopsparingerne har en vis størrelse. Aldersopsparingen indgår fortsat i pengeinstituttets beregning af, hvor meget en kunde kan placere i unoterede aktier i det enkelte pengeinstitut. Ifølge gældende regler skal en pensionsopsparer have minimum 500.000 kr. i samme pengeinstitut for at kunne investere i unoterede aktier. Hvis en person fx har 300.000 kr. i en aldersopsparing og 200.000 kr. i en ratepension, vil en pensionsopsparer fremadrettet fortsat kunne investere 100.000 kr. af ratepensionen i unoterede aktier.
DI foreslår i sit høringssvar 1) at hæve grænserne for, hvor meget af privatadministrerede pensionsopsparinger, der kan investeres i unoterede aktier og 2) at den andel af pensionsopsparingen, som kan placeres i unoterede aktier, i fremtiden vil kunne beregnes på baggrund af den samlede pensionsopsparing.
Effekten af lovforslaget ift. investeringer i unoterede aktier vil alene være ift. aldersopsparinger, der allerede har opnået en vis størrelse, fx fordi kapitalopsparinger er konverteret til aldersopsparinger eller ift. pensionsopsparere, der alene har aldersopsparinger. Den fremadrettede konsekvens ift. markedet for risikovillig kapital vurderes derfor at være begrænset. Det vurderes derfor ikke nødvendigt at justere grænserne for, hvor stor en andel af pensionerne, der kan placeres i unoterede aktier.
Regeringen ønsker ikke, som DI foreslår, at undersøge muligheden for, at den samlede pensionsopsparing danner baggrund for, hvor stor en andel af privatadministrerede pensionsopsparinger, der kan placeres i unoterede aktier. En sådan ændring vil medføre, at flere vil kunne anvende reglerne for placering af pensionsopsparinger i unoterede aktier, hvilket regeringen ikke vurderer hensigtsmæssigt i lyset af de risici, der ligger heri”.
I forhold til anden del af spørgsmålet om opdeling af lovforslaget, så tilkendegav jeg ved 1. behandlingen af lovforslaget, at jeg vil imødekomme ønsket om opdeling af lovforslaget, så lovforslagets elementer om placering af aldersopsparing i unoterede aktier behandles separat. Jeg agter derfor at fremsætte ændringsforslag herom til 2. behandlingen, jf. også mit svar på spørgsmål 1. Det sker dog ikke med henblik på at udskyde vedtagelsen af denne del af lovforslaget.
Fødevarer
