23. november 2020 kl. 08.00Ministersvar
Kirsten Normann Andersen svarer Magnus Heunicke
Kirsten Normann Andersen (SF) spørger sundheds- og ældreministeren, Magnus Heunicke, om ministeren mener, at de hidtidige erfaringer be- eller afkræfter det billede, som er blevet givet af, at der er et generelt problem omkring afgivelse af urigtige oplysninger i lægeerklæringer i forbindelse med indfødsretssager
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 59, Spørgsmål 7
Det fremgår af svar på spm. 6, at den second opinion-ordningen, som nu skal fæstes i lov, er blevet anvendt i alt nul gange siden, at den blev iværksat i 2019. Mener ministeren, at de hidtidige erfaringer be- eller afkræfter det billede, som er blevet givet af, at der er et generelt problem omkring afgivelse af urigtige oplysninger i lægeerklæringer i forbindelse med indfødsretssager? Og vil ministeren ydermere kommentere på, om regeringen finder, at forhøjelsen af det generelle gebyr med 2.600 kroner for at ansøge om indfødsret samt de personalemæssige udgifter til at opretholde en second opinion-ordning hos Styrelsen for Patientklager, står mål med, hvor anvendt ordningen er?
Svar fra mandag den 23. november 2020
”Det fremgår af svar på spm. 6, at den second opinion-ordningen, som nu skal fæstes i lov, er blevet anvendt i alt nul gange siden, at den blev iværksat i 2019. Mener ministeren, at de hidtidige erfaringer be- eller afkræfter det billede, som er blevet givet af, at der er et generelt problem omkring afgivelse af urigtige oplysninger i lægeerklæringer i forbindelse med indfødsretssager? Og vil ministeren ydermere kommentere på, om regeringen finder, at forhøjelsen af det generelle gebyr med 2.600 kroner for at ansøge om indfødsret samt de personalemæssige udgifter til at opretholde en second opinion-ordning hos Styrelsen for Patientklager, står mål med, hvor anvendt ordningen er?” Svar:
Sundheds- og Ældreministeriet har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet bidrag fra Udlændinge- og Integrationsministeriet. Udlændinge- og integrationsministeren har i den forbindelse oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Jeg kan oplyse, at ordningen er indført på baggrund af indfødsretsaftalen mellem den tidligere regering, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti indgået den 29. juni 2018, hvori det blev aftalt at styrke de lægefaglige diagnoser i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om naturalisation ved at oprette en enhed i Styrelsen for Patientklager, som af Folketingets Indfødsretsudvalg gennem Udlændinge- og Integratio s i isteriet ka a odes o e ”se o d opi io ”, hvis der i for i delse ed behandlingen af en indfødsretssag måtte blive behov herfor.
Jeg mener fortsat, at det er et godt værktøj at have, hvis der måtte opstå tvivl om en lægefaglig diagnose.
Jeg kan endvidere oplyse, at gebyret for sager om indfødsret blev hævet med 2.600 kr. ved lov nr. 1735 af 27. december 2018. Gebyret blev hævet med henblik på at finansiere udgifterne forbundet med ordningen samt udgifterne forbundet med den øgede administration, der følger af de øvrige initiativer i indfødsretsaftalen. Dette vedrører bl.a., at tildeling af dansk statsborgerskab skulle betinges af deltagelse i en ceremoni i som udgangspunkt ansøgerens bopælskommune, øget fokus på muligheden for at indlede sager om frakendelse af dansk indfødsret på grund af svig, jf. indfødsretslovens § 8 A, og skærpede dokumentationskrav i sager, hvor ansøgeren med henvisning til sygdom ønsker dispensation fra kravet om dokumentation for sprogkundskaber”.
Sundheds- og Ældreministeriet har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet bidrag fra Udlændinge- og Integrationsministeriet. Udlændinge- og integrationsministeren har i den forbindelse oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Jeg kan oplyse, at ordningen er indført på baggrund af indfødsretsaftalen mellem den tidligere regering, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti indgået den 29. juni 2018, hvori det blev aftalt at styrke de lægefaglige diagnoser i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om naturalisation ved at oprette en enhed i Styrelsen for Patientklager, som af Folketingets Indfødsretsudvalg gennem Udlændinge- og Integratio s i isteriet ka a odes o e ”se o d opi io ”, hvis der i for i delse ed behandlingen af en indfødsretssag måtte blive behov herfor.
Jeg mener fortsat, at det er et godt værktøj at have, hvis der måtte opstå tvivl om en lægefaglig diagnose.
Jeg kan endvidere oplyse, at gebyret for sager om indfødsret blev hævet med 2.600 kr. ved lov nr. 1735 af 27. december 2018. Gebyret blev hævet med henblik på at finansiere udgifterne forbundet med ordningen samt udgifterne forbundet med den øgede administration, der følger af de øvrige initiativer i indfødsretsaftalen. Dette vedrører bl.a., at tildeling af dansk statsborgerskab skulle betinges af deltagelse i en ceremoni i som udgangspunkt ansøgerens bopælskommune, øget fokus på muligheden for at indlede sager om frakendelse af dansk indfødsret på grund af svig, jf. indfødsretslovens § 8 A, og skærpede dokumentationskrav i sager, hvor ansøgeren med henvisning til sygdom ønsker dispensation fra kravet om dokumentation for sprogkundskaber”.
Fødevarer
