svarer 
Lea Wermelin

Miljø- og Fødevareudvalget spørger miljøministeren, Lea Wermelin, om Kommunernes Landsforening er landsforening for alle kommuner, der har ansvar for havbrug i Danmark, altså 19 af de 19 havbrug

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 56, Spørgsmål 7
Ministeren bedes i forlængelse af sit svar på spørgsmål 4 til L 56, hvor ministeren blandt andet skriver, at Hedensted Kommune fremhæves, fordi kommunen ”på nuværende tidspunkt er ansvarlig for 5 ud af de 19 havbrug”, redegøre for, om Kommunernes Landsforening er landsforening for alle kommuner, der har ansvar for havbrug i Danmark, altså 19 af de 19 havbrug?

Svar fra fredag den 27. november 2020
Ja. KL var derfor også inddraget i arbejdet med grundig gennemgang af havbrugsområdet både i forbindelse med opstarten af arbejdet og ved kommentering af udkastet til endelig rapport. Derudover har jeg i forbindelse med udarbejdelse af handleplan for oprydning i havbrugssektoren i foråret 2020 indgået i forbindelse med lovarbejdet.

KL’s synspunkter har således været drøftet og inddraget under hele det forløb, som nu resulterer i L 56 og forslaget om at samle VVM-myndigheden for havbrugen i staten. Lovforslaget er udtryk for, at der efter min opfattelse foreligger en række andre hensyn og synspunkter, som vejer tungere i denne sag, herunder hensynet til at sikre et miljøfagligt stærkt og effektivt miljøtilsyn.

Jeg henviser i øvrigt til mit svar på udvalgsspørgsmål nr. 5.

Lea Wermelin / www.mfvm.dk
0:000:00