Peder Hvelplund
 svarer 
Magnus Heunicke

Peder Hvelplund (EL) spørger sundheds- og ældreministeren, Magnus Heunicke, hvordan ministeren forholder sig til forslaget fra høringsparter om en model, hvorefter aftaler om samtykkets omfang bl.a. sker ud fra en bruttoliste med udvalgte behandlinger

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 101, Spørgsmål 9
Hvordan forholder ministeren sig til forslaget fra høringsparter om en model, hvorefter aftaler om samtykkets omfang bl.a. sker ud fra en bruttoliste med udvalgte behandlinger?

Svar fra tirsdag den 15. december 2020
”Hvordan forholder ministeren sig til forslaget fra høringsparter om en model, hvorefter aftaler om samtykkets omfang bl.a. sker ud fra en bruttoliste med udvalgte behandlinger?” Svar:

Hvad der for én patient er en mindre og forholdsvis risikofri behandling, er ikke nødvendigvis det samme for en anden patient. Med forslaget ønsker jeg derfor at give de nærmeste pårørende m.fl. mulighed for, i samarbejde med sundhedspersonen, at foretage en konkret vurdering af, hvilke af de omfattede behandlinger, de ønsker, at deres generelle informerede samtykke skal rumme.

Det er hensigten, at der i bekendtgørelsen udstedes en ”bruttoliste” med behandlinger, som det generelt informerede samtykke kan rumme.

Beslutningen om, hvilke behandlinger den enkelte patient vil kunne få, vil således skulle tages på baggrund af ønsker fra de pårørende (m.fl.) sammenholdt med en konkret sundhedsfaglig helhedsvurdering af patientens tilstand.
0:000:00