”Vil ministeren uddybe og forholde sig til, hvordan det sikres, at lovforslaget inklusiv de ændringer, der drøftes i udvalget om afgrænsning, varighed m.v., ikke betyder, at varigt inhabile patienter stilles længere fra støttet beslutningstagen, end de gør i dag, jf. Institut for Menneskerettigheders høringssvar angående støttet beslutningstagen og retten til selvbestemmelse i FN ́ s handicapkonvention?” Svar:

Med lovforslaget fastholdes det helt grundlæggende princip om, at en varigt inhabil patient trods sin funktionsnedsættelse skal inddrages i og informeres om beslutninger, i det omfang patientens tilstand tillader, medmindre dette kan skade patienten.

Patientens tilkendegivelser skal, i det omfang de er aktuelle og relevante, tillægges betydning, ligesom det er vigtigt, at patientens ret til at blive inddraget i drøftelserne af behandlingen ikke bortfalder i større udstrækning, end der er grundlag for. Dette følger af sundhedslovens § 20, stk. 1.

Det betyder, at sundhedspersonen stadig i den konkrete behandlingssituation, hvor der behandles på baggrund af et generelt informeret samtykke, har pligt til at vurdere, i hvor høj grad patienten kan inddrages i behandlingen og sørge for, at det sker.

Jeg mener derfor, at forslaget forbedrer muligheden for at drage omsorg for varigt inhabile borgere, samtidig med at retten til inddragelse i beslutningsprocessen i videst muligt omfang opretholdes. Det er således også min vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med FN’s Handicapkonvention.