1.

Det er helt forkert, at personer, der har fået økonomisk støtte til at repatriere, og som efter at være repatrieret begår alvorlig kriminalitet, kan få yderligere repatrieringsstøtte udbetalt fra Danmark.

Det fremsatte lovforslag skal derfor sikre, at vi ikke igen ser tragiske sager svarende til den konkrete sag, der ligger til grund for beslutningsforslag nr. B 176. Lovforslaget vil bl.a. betyde, at den resterende del af hjælp til repatriering kan bortfalde i tilfælde, hvor den repatrierede person begår alvorlig kriminalitet mv. i perioden efter afgørelsen om hjælp til repatriering, og indtil personen anmoder om at få udbetalt den resterende del af hjælpen.

For så vidt angår afgørelser om hjælp til repatriering, der er truffet før ikrafttræden af den foreslåede lov, har Udlændinge- og Integrationsministeriet i samarbejde med Justitsministeriet undersøgt, om det er muligt inden for rammerne af grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) at indføre en ordning, hvor den pågældende mister retten til den resterende del af hjælp til repatriering, når den alvorlige kriminalitet mv. er begået efter afgørelsen om hjælp til repatriering, men før den pågældende opfylder betingelserne for udbetaling af den resterende del af hjælpen og før lovens ikrafttræden.

Som det fremgår af brev af 23. oktober 2020 til udlændingeordførerne, som er oversendt til Udlændinge- og Integrationsudvalget den 4. december 2020 (UUI alm. del – bilag 46), er det vurderingen, at en sådan ordning vil indebære ekspropriation efter grundlovens § 73. Endvidere er det vurderingen, at ordningen ikke vil kunne Side 1/3 11. januar 2021 Udlændinge- og Integrationsministeriet Akt-id 6198 4000 [email protected] www.uim.dk 36977191 2020 - 24284 1490027 gennemføres inden for rammerne af beskyttelsen af ejendomsretten i artikel 1 i 1.

tillægsprotokol til EMRK.

Det betyder, at det er vurderingen, at fratagelsen i disse tilfælde alene kan ske mod fuldstændig erstatning. Det bemærkes, at et krav om fuldstændig erstatning i anledning af ekspropriation vil kunne rejses direkte over for den myndighed, som foretager ekspropriationen.

Et ændringsforslag som foreslået af spørgeren vil i praksis indebære, at den pågældende – i de tilfælde, hvor bortfald af den resterende del af hjælpen til repatriering vil indebære ekspropriation – vil have krav på fuldstændig erstatning svarende til det beløb, der måtte bortfalde.

Som sagt finder jeg det helt forkert, at personer, der har fået økonomisk støtte til at repatriere, og som efter at være repatrieret begår alvorlig kriminalitet, kan få yderligere repatrieringsstøtte udbetalt fra Danmark. Dette bliver dog desværre ikke imødegået med det konkrete ændringsforslag. Det skyldes, at den pågældende i stedet for at rette henvendelse til den relevante kommunalbestyrelse om udbetaling af den resterende del af hjælpen, med ændringsforslaget vil kunne kontakte den samme kommunalbestyrelse og kræve præcis samme beløb i fuldstændig erstatning i medfør af grundlovens § 73. Ændringsforslaget vil altså være overflødigt.

2.

Med dette in mente kan det ønskede ændringsforslag udarbejdes på følgende måde:

”Ændringsforslag til Forslag til lov om ændring af repatrieringsloven (Bortfald af den resterende del af hjælp til repatriering og reintegrationsbistand i tilfælde af alvorlig kriminalitet m.v. begået efter repatriering m.v.) L 124) af X]:

Til § 2 1) 2, stk. 2-4, udgår.

[Ændret virkningstidspunkt]

Bemærkninger Med ændringsforslaget foreslås det, at de foreslåede bestemmelser i repatrieringsloven, herunder de foreslåede bestemmelser om bortfald i repatrieringslovens § 9 b, stk. 1, og § 10 b, stk. 1, om tilbageholdelse i repatrieringslovens § 9 b, stk. 3, og § 10 b, stk. 3, og om tilbagebetaling efter repatrieringslovens § 9, 4. pkt., samt efter regler udstedt i medfør af repatrieringslovens § 10, stk. 6, jf. stk. 7, 3. pkt., vil finde anvendelse for alle afgørelser om hjælp til repatriering, jf. repatrieringslovens § 7, Side 2/3 stk. 1, og om den løbende, månedlige reintegrationsbistand, jf. repatrieringslovens § 10, stk. 1. Dette vil gælde, uanset hvornår sådanne afgørelser er truffet, herunder når afgørelsen er truffet før lovens ikrafttræden, og uanset hvornår det forhold, som efter forslaget kunne føre til bortfald eller tilbageholdelse har fundet sted, herunder når forholdet i sin helhed har fundet sted før lovens ikrafttræden.

Det er vurderingen, at en ordning, hvor den restende del af hjælp til repatriering kan bortfalde, når den alvorlige kriminalitet mv. er begået efter afgørelsen om hjælp til repatriering, men før den pågældende opfylder betingelserne for udbetaling af den resterende del af hjælpen og før lovens ikrafttræden, vil indebære ekspropriation efter grundlovens § 73. Endvidere er det vurderingen, at ordningen ikke vil kunne gennemføres inden for rammerne af beskyttelsen af ejendomsretten i artikel 1 i 1. tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). Der henvises i den forbindelse til brev af 23. oktober 2020 til udlændingeordførerne, som er oversendt til Udlændinge- og Integrationsudvalget den 4. december 2020 (UUI alm. del – bilag 46). Tilsvarende vurdering gør sig gældende for en ordning for bortfald af den løbende, månedlige reintegrationsbistand.

I det omfang bortfald af den resterende del af hjælp til repatriering og den løbende, månedlige reintegrationsbistand herefter vil udgøre et ekspropriativt indgreb, vil fratagelsen i disse tilfælde alene kunne ske mod fuldstændig erstatning. Et krav om fuldstændig erstatning i anledning af ekspropriation vil kunne rejses direkte over for den kommunalbestyrelse, som træffer afgørelse om bortfald og dermed foretager det ekspropriative indgreb.” Mattias Tesfaye / Jesper Gori Side 3/