Pia Kjærsgaard
 svarer 
Mattias Tesfaye

Pia Kjærsgaard (DF) spørger udlændinge- og integrationsministeren, Mattias Tesfaye, om ministeren årligt vil sende en status til udvalget om udviklingen i arbejdet med at bekæmpe negativ social kontrol

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 126, Spørgsmål 1
Vil ministeren årligt sende en status til udvalget om udviklingen i arbejdet med at bekæmpe negativ social kontrol?

Svar fra onsdag den 20. januar 2021
Jeg er meget optaget af, at vi gør en endnu bedre indsats for at bekæmpe negativ social kontrol. Derfor har regeringen fremlagt en række forskelligartede initiativer, der bredt skal sætte ind mod bl.a. parallelsamfund.

Uanset hvor mange tiltag der gennemføres af Folketinget, afhænger successen af vores indsats dog også i høj grad af, at de, der selv er underlagt negativ social kontrol, og andre, der har kendskab til ofrene, selv siger fra og søger den hjælp, som tilbyder.

Det vil som oftest have meget store personlige konsekvenser at bryde ud af et miljø, hvor man måske i mange år har levet under negativ social kontrol og stigmatisering fra ens nærmiljø. Og mange vil derfor nok have brug for at tage et langt tilløb til den endelige beslutning om at bryde ud og søge hjælp. Vi må derfor holde for øje, at der med al sandsynlighed er et mørketal, vi ikke kender, når man forsøger at afdække problemets omfang.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) udarbejder pr. 2021 en årlig arbejdsplan indeholdende SIRIs hovedopgaver, mål og hovedleverancer på området for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. SIRI vil fra 2021 årligt udarbejde en afrapportering af indsatserne i arbejdsplanen. I perioderne 2012-2015 og 2017-2020 er indsatsen mod æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol blevet evalueret af henholdsvis VIVE og COWI. 20. januar 2021 Udlændinge- og Integrationsministeriet Akt-id 6198 4000 [email protected] www.uim.dk 36977191 2020 - 24385 1490719 I forhold til omfanget af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol registrerer SIRI antallet af henvendelser til sikkerhedskonsulenterne og monitorerer øvrige nationale aktørers registreringer, som f.eks. VISO, Rigspolitiet og RED Center.

Registreringerne tegner et overordnet billede af, at omfanget af borgere, der udsættes for negativ social kontrol, i højere grad end tidligere søger hjælp. En mulig forklaring kan være, at minoritetsetniske børn og voksne har fået mere viden om deres rettigheder som borgere i Danmark og i højere grad siger fra over for undertrykkelse. Dette anser SIRI og øvrige aktører på området som den mest sandsynlige forklaring. Det kan dog ikke afvises, at stigningen i antallet af henvendelser og sager kan være et udtryk for, at flere udsættes for negativ social kontrol sammenlignet med tidligere.

SIRIs årlige afrapportering vil blive sendt til udvalget i forbindelse med offentliggørelsen.

Mattias Tesfaye / Øzlem Gencay Akar Side
0:000:00