Kristian Hegaard
 svarer 
Mattias Tesfaye

Kristian Hegaard (R) spørger udlændinge- og integrationsministeren, Mattias Tesfaye, om et lavt beviskrav ved tilbageholdelse af ydelser og om tilbageholdelse uden parthøring

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 124, Spørgsmål 7
Vil ministeren redegøre for baggrunden for, at man har valgt et lavt beviskrav ved tilbageholdelse af ydelser, og hvorfor man ikke betragter beslutning om tilbageholdelse som en afgørelse med mulighed for parthøring?

Svar fra fredag den 8. januar 2021
Med lovforslaget foreslås det, at udbetaling af yderligere støtte ved repatriering tilbageholdes, når der foreligger oplysninger, som giver grund til at antage, at der foreligger et forhold, som kan føre til bortfald af yderligere støtte. Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen vil skulle tilbageholde udbetaling af yderligere støtte, når der forud for en afgørelse om bortfald af yderligere støtte foreligger oplysninger, som giver grund til at antage, at der foreligger et forhold omfattet af bortfaldsadgangen, dvs. omstændigheder, der ville kunne have udelukket en udlænding fra at opnå opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 10, stk. 1, stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 5. Efter forslaget er der tale om en relativ lav bevisstandard, idet der alene skal være grund til at antage, at der foreligger et forhold omfattet af bortfaldsadgangen.

Endvidere foreslås det, at kommunalbestyrelsens tilkendegivelse over for den repatrierede person om at tilbageholde udbetaling af yderligere støtte ved repatriering ikke er en afgørelse. Der skal således bl.a. ikke ske partshøring eller gives en begrundelse for, hvorfor støtten tilbageholdes, ligesom der ikke kan klages over Udlændingestyrelsens vurdering til brug for tilkendegivelsen om, at støtten tilbageholdes. I den forbindelse anføres det, at retstilstanden også uden den foreslåede bestemmelse ville være, at kommunalbestyrelsens tilkendegivelse til en person om, at støtten tilbageholdes, ikke ville være en afgørelse i forvaltningslovens forstand, men en procesledende beslutning, idet der herved kan lægges vægt på, at tilkendegivelsen ikke afgør, om den repatrierede person fortsat har ret til støtte og dermed afslutter sagen, men derimod kan betragtes på linje med en foreløbig justering af en løbende udbetaling. Spørgsmålet kan dog give anledning til en vis tvivl, idet 8. januar 2021 Udlændinge- og Integrationsministeriet Akt-id 6198 4000 [email protected] www.uim.dk 36977191 2020 - 24367 1490569 der er tale om en beslutning med midlertidige faktiske virkninger for den pågældende, og formålet med denne foreslåede bestemmelse er således at sikre, at der ikke er uklarhed om retstilstanden.

Forslaget om adgangen til at tilbageholde yderligere støtte har til formål at sikre, at en afgørelse om bortfald efter omstændighederne ikke vil være uden reel virkning i situationer, hvor vurderingen af, om et forhold er omfattet af bortfaldsadgangen, først foretages på et tidspunkt, hvor efterfølgende tilbagebetaling af hjælpen viser sig at være udsigtsløs. Det er således vurderingen, at bevisstandarden ved tilbageholdelsesvurderingen bør være lavere end bevisstandarden ved bortfaldsvurderingen.

Endvidere er det vurderingen, at der med ordningen skal kunne foretages en forholdsvis hurtig vurdering af adgangen til at tilbageholde repatrieringsstøtten, så formålet med den foreslåede ordning ikke i realiteten forspildes, hvis tilbagebetaling måtte vise sig udsigtsløs.

Samtidig forudsættes det med lovforslaget, at det af hensyn til den enkelte person vil kræve en forholdsvis hurtig sagsbehandling fra såvel kommunen som Udlændingestyrelsen, når indhentelse af vurderingen er til brug for kommunalbestyrelsens vurdering af tilbageholdelse. Det bemærkes i den forbindelse, at det umiddelbart er vurderingen, at der alene vil være tale om et begrænset antal sager om tilbageholdelse, og at det således vil være muligt for myndighederne at prioritere sådanne sager.

Mattias Tesfaye / Jesper Gori Side
0:000:00