svarer 
Mattias Tesfaye

Udlændinge- og Integrationsudvalget spørger udlændinge- og integrationsministeren, Mattias Tesfaye, om kommentar til henvendelse af 12/1-21 fra Det Jødiske Samfund i Danmark

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 126, Spørgsmål 12
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 12. januar 2021 fra Det Jødiske Samfund i Danmark, jf. bilag 5.

Svar fra onsdag den 20. januar 2021
1.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig, at Det Jødiske Samfund i Danmark (JSD) anerkender, at regeringen ønsker at forebygge, at personer bliver udsat for religiøs tvang og negativ social kontrol, og at JSD støtter op om intentionen med lovforslaget.

2.

JSD opfordrer til, at det overvejes, om personkredsen, der påvirkes af forslaget om at skærpe indvandringsprøvens sprogprøve, bør indsnævres til personer, der skal virke i en stilling, hvor de udøver eller fremstår med religiøs autoritet.

JSD oplyser, at JSD jævnligt får udenlandske jøder til landet, der typisk i et år skal arbejde for trossamfundet på den ene eller anden måde. Det kan for eksempel dreje sig om en specialuddannet kantor, der leder sangen til gudstjenesterne, eller frivillige unge, der i en periode skal hjælpe til i det jødiske ungdomsarbejde eller i den jødiske børnehave.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at kravet om en bestået indvandringsprøve som betingelse for forlængelse af en opholdstilladelse alene gælder for udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f, stk. 1, dvs. religiøse forkyndere, missionærer og udlændinge, der skal virke inden for et religiøst ordenssamfund. Det er således en grundlæggende betingelse for opholdstilladelse efter denne bestemmelse, at ansøgeren har en relevant baggrund eller uddannelse, og at ansøgeren skal have et religiøst virke. For denne gruppe kan Udlændinge- og Integrationsministeriet henvise til lovforslagets pkt. 2.8. Det fremgår heraf, at det gældende danskprøvekrav til udenlandske forkyndere m.fl., dvs. udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f, stk. 1, er på et meget 20. januar 2021 Udlændinge- og Integrationsministeriet Akt-id 6198 4000 [email protected] www.uim.dk 36977191 2021 - 1049 1502894 basalt niveau, der ikke rækker til en egentlig samtale. Med den foreslåede skærpelse af sprogprøven til A1-niveau vil den pågældende kunne interagere mundtligt på en simpel måde, dog således at kommunikationen bl.a. er afhængig af gentagelser og langsomt tempo. Det skærpede krav til kendskab til det danske sprog vil kunne bidrage til, at religiøse forkyndere mv. i Danmark er medspillere – og ikke modspillere – når det gælder integration.

3.

JSD bemærker endelig, at det fremgår i omtalen af indvandringsprøvens vidensprøve, at der skulle gælde et forbud mod omskæring i Danmark. Dette fremgår bl.a. under pkt. 2.8.1 i det fremsatte lovforslags side 25 og på Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside, og JSD henstiller til, at dette præciseres til kun at gælde kvindelig omskæring.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal beklage, at der blandt eksemplerne på, hvad prøvedeltageren skal demonstrere kendskab til, henvises til et upræcist forbud mod omskæring, idet der rettelig bør stå kvindelig omskæring.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har derfor præciseret dette på ministeriets egen hjemmeside og anmodet Udlændingestyrelsen om at foretage samme præcisering på portalen nyidanmark.dk.

Mattias Tesfaye / Øzlem Gencay Akar Side
0:000:00