Christoffer Aagaard Melson
 svarer 
Benny Engelbrecht

Christoffer Aagaard Melson (V) spørger transportministeren, Benny Engelbrecht, om, i hvilket omfang regeringens tværministerielle arbejdsgruppe har været i dialog med aktører, der håndterer traktionsbatterier, såvel ved reparation som ved genbrug/bortskaffelse af sådanne batterier

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

B 286, Spørgsmål 2
I hvilket omfang har regeringens tværministerielle arbejdsgruppe været i dialog med aktører, der håndterer traktionsbatterier, såvel ved reparation som ved genbrug/bortskaffelse af sådanne batterier?

Svar fra onsdag den 16. juni 2021
I hvilket omfang har regeringens tværministerielle arbejdsgruppe været i dialog med aktører, der håndterer traktionsbatterier, såvel ved reparation som ved genbrug/bortskaffelse af sådanne batterier?

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Forsvarsministeriet, som har indhentet bidrag fra Beredskabsstyrelsen, der er ansvarlig for den tværministerielle arbejdsgruppe, og de har oplyst følgende:

”Der blev medio 2020 nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe ledet af Beredskabsstyrelsen med repræsentanter fra de kommunale redningsberedskaber, den daværende Trafik-, Bygge- og Boligstyrelse, Sikkerhedsstyrelsen, Færdselsstyrelsen, Dansk Elbil Alliance og SKAD (arbejdsgiver- og brancheorganisation for autoskadebranchen). Arbejdsgruppen har fokus på opbevaring og håndtering af lithium-ion batterier. Det er den pågældende sektormyndighed, der er ansvarlig for inddragelse af relevante aktører.” Jeg har desuden forelagt spørgsmålet for Miljøministeriet, som oplyser følgende:

”Miljøstyrelsen er blevet inddraget i den tværministerielle gruppe i maj 2021 med henblik på at udbrede den tværministerielle dialog til også at omhandle affaldshåndtering. Miljøministeriet er i øvrigt i forbindelse med forhandlingerne af den kommende batteriforordning i dialog med interessenter på hele forordningens område.” Side
0:000:00