svarer 
Mattias Tesfaye

Udlændinge- og Integrationsudvalget spørger udlændinge- og integrationsministeren, Mattias Tesfaye, om kommentar til henvendelse af 28/5-21 (dateret den 26/6-21) fra UNHCR

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 226, Spørgsmål 24
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 28. maj 2021 fra UNHCR (dateret den 26. maj 2021), jf. L 226 - bilag 6.

Svar fra mandag den 31. maj 2021
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 28. maj 2021 fra UNHCR (dateret den 26. maj 2021), jf. L 226 - bilag 6.

Svar:

UNHCR’s kritik synes at hvile på en præmis om, at en ordning om at overføre asylansøgere til et land uden for Danmarks grænser med henblik på asylsagsbehandling og eventuel efterfølgende beskyttelse dér ikke med sikkerhed kan gennemføres i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser. Regeringen er ikke enig i den vurdering og har som bekendt fremlagt en juridisk analyse, der konkluderer, at en ordning er mulig at gennemføre, samtidig med vi overholder vores internationale forpligtelser.

Det fremgår derfor også klart i lovforslaget, at det er en forudsætning for ordningen, at aftalen med tredjelandet skal indeholde tilstrækkelige garantier for, at vores internationale forpligtelser vil blive overholdt, og at det må forventes, at garantierne bliver efterlevet i praksis.

Dermed har vi fra regeringens side tydeligt sagt, at vi ikke kommer til at indgå en aftale med et tredjeland, hvis vi ikke er forvisset om, at tredjelandet vil overholde aftalen.

Det er derfor vanskeligt at se på hvilket grundlag, UNHCR kan nå frem til en sådan konklusion på nuværende tidspunkt, idet den praktiske implementering af ordningen endnu udestår.

Kritikken om, at det danske lovforslag er i strid med principper om international solidaritet og ansvarsfordeling, kan vi heller ikke forstå. Danmark skubber ikke ansvaret fra sig i asylpolitikken – snarere tværtimod. Vi ønsker at indgå en aftale med et tredjeland om overførsel af asylansøgere, som har gensidig interesse for begge lande, og som også skaber et mere humant globalt flygtningesystem.

31. maj 2021 Udlændinge- og Integrationsministeriet Akt-id 6198 4000 [email protected] www.uim.dk 36977191 2021 - 9567 1655641 På den måde kan vi hjælpe flere og bedre i nærområderne, end vi kan i dag. Vi mener samtidig ikke, at menneskesmuglere skal sætte dagsordenen for den internationale migration. Målet er at reducere irregulær migration ved at bidrage til bedre fremtidsmuligheder, der hvor folk befinder sig og samtidig hjælpe flere og bedre i nærområderne. Det gør vi ved at skabe et globalt asylsystem med genbosætning som primære vej til beskyttelse. Vi er løbende i dialog med UNCHR om, hvordan det nuværende asylsystem kan blive mere retfærdigt og humant.

Mattias Tesfaye / Grith Nørgaard Side
0:000:00