Den 1. april 2020 er skiftedag på en række poster i Bech-Bruun, oplyser det københavnske advokatselskab. Steen Rode er således ny Chief Executive Partner, mens Simon Evers Hjelmborg er ny bestyrelsesformand. Her afløser han Jacob Hjortshøj.
Den nye bestyrelse består udover Simon Evers Hjelmborg af Per Bjerg Christensen (næstformand), Anne Buhl Bjelke, Thomas Frøbert, Martin Dræbye Gantzhorn, Simon Milthers og Claus Aagaard Nielsen.
Simon Evers Hjelmborg siger herom på selskabets hjemmeside:
"Efter to perioder og seks år i alt som Managing Partner, nu Chief Executive Partner, er det en glæde at overlade posten til Steen Rode. Steen har stor erfaring med ledelse - både fra sin tid som afdelingsleder i vores største afdeling M&A Corporate og fra sin tid i bestyrelsen. Vi har igennem mange år haft en rigtig god bestyrelse og bestyrelsesformand og med meget få udskiftninger undervejs. Den afgående bestyrelse har været stærkt medvirkende til at have bragt os til den stærke position, vores virksomhed har i dag," siger den nye formand.
Steen Rode har speciale inden for M&A (virksomhedshandler) og selskabsret, herunder betydelig erfaring med at rådgive kapitalfonde og andre finansielle investorer.
Som chief executive partner bliver han også leder af direktionen hos Bech-Bruun.
Indsigt
Nina Lykke Kjeldsen41 årI dag
Underdirektør, Dansk Industri
Sverri Hammer61 årI dag
Partner, Mobilize Strategy Consulting, lektor i strategi, organisation og ledelse, DTU, lærebogsforfatter
Simon Kollerup40 årI dag
MF (S), formand, Folketingets Finansudvalg, forsvarsordfører, præsident for Beredskabsforbundet, fhv. erhvervsminister
- Se listen: Her er de mest populære toppolitikere lige nu
- Aarhus-borgmester: Det giver mig kuldegysninger, at vi er ved at få københavnske tilstande
- Her er, hvad der skete, da Mette Frederiksen skabte vild forargelse med udtalelse om børn, big tech og cigaretter
- Svend Brinkmann: Statsministeren rammer forbi med sit seneste udfald mod skærme og sociale medier
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær














































