Om  
Klaus Holse
Lars-Peter Søbye

Dansk Industris nye formand er udpeget

Klaus Holse er valgt som ny formand for Dansk Industris hovedbestyrelse. Han afløser Lars-Peter Søbye, som træder helt ud af hovedbestyrelsen efter fem år på formandsposten. 

Klaus Holse er ny formand for DI. Han tiltræder formandsposten efter to år som viceformand.
Klaus Holse er ny formand for DI. Han tiltræder formandsposten efter to år som viceformand. Foto: Pressemeddelelse, Ritzau
Simon Solkær Lassen

Tirsdag til generalforsamling i Dansk Industri blev der valgt en formand for hovedbestyrelsen. Han kommer i den kommende tid til at hedde Klaus Holse. Han afløser Lars-Peter Søbye, som har siddet som formand de seneste fem år. 

Klaus Holse har ageret viceformand for DI de seneste to år, hvor han forinden sad tre år i forretningsudvalget. Han er i erhvervslivets kredse kendt for at have været administrerende direktør i den danske IT-virksomhed SimCorp samt som tidligere direktør i Microsofts vesteuropæiske afdeling.  

"Klaus træder til i en tid med mange nye udfordringer, men også mange store muligheder – ikke mindst på det grønne og det digitale område. Set med mine briller er han med sin passion for teknologi og forretningsudvikling den rigtige mand for DI i årene fremover," siger adm. direktør i Dansk Industri, Lars Sandahl Sørensen til Ritzau.

Samtidig med formandsvalget blev der også valgt ny hovedbestyrelse. De nytiltrådte medlemmer er:

  • Jess Abildskou, Abildskou A/S
  • Marianne Dahl, Boston Consulting Group
  • Henrik Luxhøj, Elis Danmark A/S
  • Henrik Mielke, MT Højgaard Holding A/S
  • Henrik Plougmann Olsen, HOFOR A/S
  • Caroline Pontoppidan, A.P. Møller-Mærsk A/S
  • Morten Enggaard Rasmussen, Novozymes A/S
  • Helle Reinevald, Eliza Chokolade ApS
  • Michael Lundgaard Thomsen, Aalborg Portland A/S

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Klaus Holse

Formand, DI, formand, EG, Tink AB, SuperOffice AS og Zenegy
kandidat i datalogi (Københavns Uni.)

Lars-Peter Søbye

Fhv. adm. direktør, Cowi, afgående formand for Dansk Industri, formand, Bloxhub
civilingeniør (Aalborg Uni. 1985)