Dødsfald: Journalist og tv-vært Jens Winther (71)

Et af dansk tv's kendte ansigter gennem mange år, journalist og tidligere indenrigschef på Radioavisen Jens Winther, er død.

Jens Winther
Jens Winther (1945-2016) Fhv. indenrigsredaktør, Radioavisen, tv-vært

Jens Winther (født 1945) arbejdede som journalist siden 1965, blandt andet i Tjekkoslovakiet og i 1968 som freelance korrespondent for Danmarks Radio.

Han blev politisk journalist og siden indenrigschef på Radioavisen og har på tv-siden været kultur- og litteraturmedarbejder for DR’s tv-kulturafdeling.

Kendt i en bred offentlighed blev han som medvært på DR's tv-underholdningsaften Kanal 22.

Siden blev han, der nærede en stor kærlighed til litteratur, vært på DR's Bogcafeen, hvor han interviewede danske forfattere og præsenterede deres nyudgivelser.

Jens Winther var med fra starten af TV 2/Lorry i 1989, hvor han avancerede til at være souschef for direktør Dan Tschernia. Jens Winther blev med sin lune, rummelighed og journalistiske tæft en elsket mentor for mange af de unge tv-journalister, der gennem årene kom til stationen på Frederiksberg. Og var der fest? Så var han med. "Høvlen" kaldte DR-kollegerne ham kærligt.

Jens Winther har skrevet bidrag til flere bøger. Han har udgivet Digteren og partiformanden med Henrik Nordbrandt og Pia Kjærsgaard i 2006 og Grænseløs kærlighed i 2007 om livet i elleve blandede ægteskaber samt Dødskysset – en bog om kommunismen og Muren, der faldt.

Jens Winther, der blev 71 år, døde fredag 1. juli.

Tilbage til navnenyt »

Prøv børn gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Dagens portal