
Når der udskrives folketingsvalg, står det nu klart, at Christian Friis Bach (V) stiller op for Venstre i Sjællands Storkreds.
Det fortæller han i et opslag på Facebook.
"Det er en beslutning, jeg har tænkt grundigt over. Venstre har taget rigtig godt imod mig og derfor vil jeg gerne stille op, gøre en indsats for Venstre og bakke op om de tre stærke folketingsmedlemmer som Venstre har på Sjælland og de andre gode kandidater," skriver han blandt andet.
Tilbage i august kom han til regeringspartiet fra Radikale.
Han er nu socialordfører, handikapordfører, europaordfører og EU-ordfører for Venstre.
Christian Friis Bach blev første gang kandidat til Folketinget i 2004 hos Radikale. 2011 lykkedes det ham at blive valgt ind i Nordsjællands Storkreds for partiet.
Samme år blev han valgt som minister for udviklingsbistand i Helle Thorning-Schmidts regering.
Det nåede han at være i to år før, at han måtte trække sig på grund af GGGI-sagen.
Han trak sig fra Folketinget i 2014, men han valgte at stille op igen i 2022 og blev valgt ind hos Radikale.
Indsigt
- Man kan grine af Mælkemanden og Borgernes Parti. Men et andet parti kan have langt mere ubehagelige forbindelser
- I årevis har institut målt partilederes popularitet. Nu sætter formand bundrekord
- Bankfusion giver fagbevægelsen trecifret millionudbytte og polstrer formuerne: "En gylden mulighed"
- To ud af tre danskere vil gøre det sværere at blive valgt til Folketinget
- Franciska Rosenkilde: Vi drukner, når klima og svin topper dagsordenen. Men Alternativet er mere end det

















































