Ejerskifte og ny bestyrelse i KMD

Den japanske teknologikoncern NEC Corporation har opkøbt KMD og skifter i den forbindelse bestyrelsen ud. 

Jens Due Olsen
Jens Due Olsen (55) Næstformand, KMD

Efter europæiske konkurrencemyndigheders formelle godkendelse er NEC Corporations køb af KMD blevet gennemført. Det skriver KMD i en pressemeddelelse. 

NEC Corporation har erhvervet den danske it-koncern fra den globale kapitalfond Advent International og det danske pensionsselskab Sampension.

I forbindelse med ejerskiftet er der blevet indsat en ny bestyrelse, hvor NEC's vicepræsident, Masakazu Yamashina, er indsat som formand. Den tidligere KMD-formand Jens Due Olsen fortsætter dog som næstformand efter ønske fra NEC. 

Den nye bestyrelse består af:

  • Masakazu Yamashina, bestyrelsesformand
  • Jens Due Olsen, næstformand
  • Tomoki Kubo
  • Toshiyuki Otake
  • Megumi Yamamoto
  • Kim Skovgaard, medarbejdervalgt
  • Thomas Bisballe, medarbejdervalgt
  • Henrik Harder Olsen, medarbejdervalgt


"KMD går nu ind i et tredje og helt nyt kapitel i virksomhedens historie. Fra offentligt ejerskab og kapitalfondsejerskab til nu at være en del af en verdensomspændende teknologiførende virksomhed. Vi ser meget frem til den kommende dialog med bestyrelsen, og vi er sikre på, at vi går en spændende og udviklende tid i møde," udtaler KMD's administrerende direktør, Eva Berneke, om ejerskiftet.

rind@altinget.dk

Tilbage til navnenyt »

Prøv christiansborg gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Gratis prøveabonnement