Maren Uthaug
Josefine OpsahlForfatter, cellist og historiker er blandt årets modtagere af Statens Kunstfonds arbejdslegater

Statens Kunstfond har netop uddelt arbejdslegater for over 98 millioner kroner til i alt 1194 kunstnere inden for kunsthåndværk og design, arkitektur, billedkunst, musik, litteratur, film og scenekunst.
Det skriver Statens Kunstfond i en pressemeddelelse.
Årets modtagere tæller blandt andet forfatter Maren Uthaug, keramiker Carl Emil Jacobsen, billedkunstner Christian Finne og historiker Gry Jexen, der alle har modtaget fondens treårige arbejdslegat på 855.000 kroner.
Andre af årets modtagere tæller arkitekt Ann Aslaug Lund, sceneinstruktør Inger Eilersen og cellist Josefine Opsahl, der alle har modtaget et arbejdslegat på 200.000 kroner.
"Uddelingerne for 2024 vidner om en enorm skaberglæde, massiv iderigdom og en åbenhed ud mod verden. Vi uddeler arbejdslegater til kunstnere, der spænder fra de spirende og fremadstormende til de etablerede, som trækker kunstarterne i nye retninger. Det er meget inspirerende at se en så stor diversitet i stemmer, genrer og arbejdsmetoder – og ikke mindst det høje kunstneriske niveau, der gror og vokser vildt i det danske kulturlandskab," siger bestyrelsesleder Merete Pryds Helle.
Arbejdslegaterne er en investering i nutidens og fremtidens kunst og kulturliv og har til formål at give kunstnere frihed til at udvikle, udforske og eksperimentere.
De uddeles af Kunstfondens syv legatudvalg, der uddeler arbejdslegaterne for henholdsvis film, arkitektur, billedkunst, litteratur, musik, scenekunst og kunsthåndværk og design. Udvalgene har samlet modtaget 4763 ansøgninger. Listen over alle modtagere findes her.
- Disse myndigheder er vokset og skrumpet mest under SVM-regeringen
- Hvis staten ikke dropper kontroversiel virksomhed, bliver vi en teknologisk vasalstat for USA
- Alternativets nye grønne håb: “Det er sådan lidt 2008 at tale om at løse klimakrisen. Det kan man ikke”
- Flertallet bag koranloven forsvandt på valgnatten. Men nu vil SF alligevel holde hånden under den
- Løhde fik sat sit aftryk på sundhedsvæsenet. Men vælgerne valgte hende fra


































