
Fredag 3. januar 2025 har Højesteret afgjort dom i den såkaldte 'Dukkesag'.
Udfaldet blev en stadfæstelse af dommen fra Østre Landsret, hvor tre mænd blev idømt 40 dages fængsel for trusler mod en person i offentlig tjeneste eller hverv. Mændene var tidligere blevet frifundet af Retten på Frederiksberg.
Dukkesagen udspringer af en demonstration fra 23. januar 2021, hvor de tre mænd spændte en mannequindukke forsynet et foto af statsministeren og teksten "Hun må og skal aflives" op i en lygtepæl. Mændene har senere fremhævet, at der er tale om en parafrasering af statsminister Mette Frederiksens (S) egne udtalelser om mink.
Sagen har særligt omhandlet, hvorvidt teksten udgjorde en trussel om vold mod statsministeren, samt om en eventuel straf ville være en overtrædelse af de tre mænds ret til ytringsfrihed.
Her fandt Højesteret "på baggrund af det omhandlede skilt sammenholdt med den ophængte mannequindukke og omstændighederne i øvrigt, at der var tale om en offentligt fremsat trussel om vold (en dødstrussel) mod statsminister Mette Frederiksen", og at en fængselsstraf ikke var en overtrædelse af mændenes ytringsfrihed.
Den ene af de tre dømte agter nu at få sagen indbragt for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
"I praksis har dommen ikke nogen betydning, da min klient allerede har siddet varetægtsfængslet længere tid end de 40 dage, men efter aftale med min klient vil vi forsøge at få sagen indbragt for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, fordi det er en principiel sag," udtaler forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen til TV 2.
Indsigt
- Man kan grine af Mælkemanden og Borgernes Parti. Men et andet parti kan have langt mere ubehagelige forbindelser
- I årevis har institut målt partilederes popularitet. Nu sætter formand bundrekord
- Bankfusion giver fagbevægelsen trecifret millionudbytte og polstrer formuerne: "En gylden mulighed"
- To ud af tre danskere vil gøre det sværere at blive valgt til Folketinget
- Franciska Rosenkilde: Vi drukner, når klima og svin topper dagsordenen. Men Alternativet er mere end det


















































