
Fem måneder efter valget ser det ud til, at der er en ny regering på plads i Østrig. Kristendemokraterne i ÖVP, socialdemokraterne i SPÖ og det liberale parti Neos er nemlig i anden omgang blevet enige om at danne en koalitionsregering.
Det skriver den tyske avis Frankfurter Allgemeine Zeitung.
For ikke så længe siden så det ellers ud til, at Østrig skulle have en højrenationalistisk kansler for første gang siden anden verdenskrig i Herbert Kickl fra frihedspartiet FPÖ.
FPÖ var den klare sejrherre efter valget i september med 28,2 procent af stemmerne. Men i første omgang pegede den østrigske forbundspræsident på den daværende leder af ÖVP, Karl Nehammer, som forhandlingsleder, på trods af FPÖ’s valgsejr.
ÖVP prøvede at danne en koalitionsregering, men måtte give op, da de ikke kunne komme til enighed med især SPÖ. Derfor fik Herbert Kickl titlen af forhandlingsleder 6. januar, og Karl Nehammer trak sig fra lederskabet af ÖVP.
Kickl og FPÖ startede forhandlinger med ÖVP, men de gik hurtigt i vasken.
Og nu ser det så ud til, at ønsket om at holde Herbert Kickl ude af kanslerkontoret har fået kompromisviljen til at vokse hos ÖVP og SPÖ.
Den nye kansler bliver ÖVP's nye leder, Christian Stocker, forudsat at Neos partimedlemmer stemmer regeringsgrundlaget igennem ved en afstemning på søndag.
Koalitionen, som Herbet Kickl har omtalt som en ”koalition af tabere”, håber at kunne trække i arbejdstøjet i næste uge.
Indsigt
- Man kan grine af Mælkemanden og Borgernes Parti. Men et andet parti kan have langt mere ubehagelige forbindelser
- I årevis har institut målt partilederes popularitet. Nu sætter formand bundrekord
- Fravalgt V-profil så ikke nedsablingen i København komme: "Jeg tog det overhovedet ikke seriøst"
- Uenighederne stod i kø, da Troels Lund Poulsen sluttede sig til de blå partiledere
- Bankfusion giver fagbevægelsen trecifret millionudbytte og polstrer formuerne: "En gylden mulighed"

















































