
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Søfartsstyrelsen har sat navn på en ny vicedirektør.
Det bliver Tejs Binderup, der fremover får ansvaret for blandt andet administration, it og økonomi.
Det skriver Søfartsstyrelsen på LinkedIn.
Tejs Binderup har tidligere været afdelingschef i Fødevareministeriets departement og fødevaredirektør i Fødevarestyrelsen.
I Søfartsstyrelsen træder han ligeledes ind i direktionen sammen med direktør Brian Adrian Wessel og vicedirektør Rikke Wetter Olufsen.
"Jeg glæder mig til i samarbejde med dem at bidrage til dette arbejde og være med til at sikre en effektiv drift og en moderne organisation, der skaber stærke resultater på tværs af styrelsens fagområder til gavn for Danmark," udtaler Tejs Binderup, der tiltræder i sin nye stilling 1. april.
Central mink-kilde
Som afdelingschef i det daværende Miljø- og Fødevareministerium var Tejs Binderup en central figur, da S-regeringen i november 2020 traf den ulovlige beslutning om at aflive samtlige mink i Danmark.
Han var derfor også en af de vigtigste vidner i Minkkommissionens afhøringer.
I kommissionens endelige beretning blev det konkluderet, at Tejs Binderup havde ”begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der foreligger grundlag for, at det offentlige søger ham draget til ansvar i anledning af hans medvirken til brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet (…)."
I september 2022 fik han tildelt en advarsel for sin rolle i sagen.
Indsigt
- Man kan grine af Mælkemanden og Borgernes Parti. Men et andet parti kan have langt mere ubehagelige forbindelser
- I årevis har institut målt partilederes popularitet. Nu sætter formand bundrekord
- Fravalgt V-profil så ikke nedsablingen i København komme: "Jeg tog det overhovedet ikke seriøst"
- Uenighederne stod i kø, da Troels Lund Poulsen sluttede sig til de blå partiledere
- Bankfusion giver fagbevægelsen trecifret millionudbytte og polstrer formuerne: "En gylden mulighed"


















































