Om  
Per Clausen
Nikolaj Villumsen

Per Clausen valgt som Enhedslistens nye EP-spids

Det bliver den garvede folketingsprofil Per Clausen, der skal forsøge at fastholde Enhedslistens mandat i Europa-Parlamentet næste år. Det har partiets medlemmer besluttet på weekendens årsmøde.

Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Redaktionen

Når der til næste forår skal føres kampagne for Enhedslisten ved valget til Europa-Parlamentet bliver det med Per Clausen som spidskandidat.

Det ligger nu fast efter partiets årsmøde i weekenden.

Her godkendte partiets medlemmer endegyldigt kandidatlisten, der har den tidligere folketingspolitiker og nuværende rådmand i Aalborg i top. Frederikke Hellemann, Nana Højlund og Ludvig Goldschmidt følger efter i den nævnte rækkefølge.

Listens rækkefølge er også bestemt af medlemmerne, der forud for mødet havde udvist massiv opbakning til Per Clausen i en urafstemning. 

Den 68-årige politiske veteran fik således over halvdelen af alle stemmerne og mere end dobbelt så mange som Frederikke Hellemann, der fik næstflest.

Per Clausen skal nu forsøge at fastholde partiets ene mandat i Europa-Parlamentet, som i øjeblikket besættes af Nikolaj Villumsen. Han genopstiller ikke, da han er faldet for partiets interne rotationsregler. 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Per Clausen

Spidskandidat for Enhedslisten til EU-parlamentsvalget, byrådsmedlem i Aalborg, medlem af KLs bestyrelse, bestyrelsesmedlem i AkademikerPension
cand.phil. i samfundsfag (Aalborg Uni. 1988)

Nikolaj Villumsen

MEP (EL), næstformand, Venstrefløjsgruppen, Europa-Parlamentet
BA.mag. i historie (Københavns Uni. 2009)

0:000:00