Thomas Rørdam
Jan Reckendorff
Mikael SjöbergSe medlemmerne: Udvalg, der skal forbedre domstolene, er på plads

Rørdamudvalget skal undersøge tiltag, der kan forbedre borgernes møde med domstolene og mindske sagsbehandlingstiderne. Nu er udvalgets medlemmer fundet. Det oplyser Justitsministeriet til Altinget.
Blandt medlemmerne er repræsentanter fra den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Advokatsamfundet og Danske Advokater, Rigsadvokaten, Finans- og Justitsministeriet, Forbrugerrådet Tænk, HK Stat og Dansk Industri.
Daværende justitsminister Mattias Tesfaye (S) nedsatte udvalget i efteråret 2022. Da fik udvalget også afgående højesteretspræsident Thomas Rørdam i spidsen. Udvalget blev ligeledes navngivet efter ham.
"Lange sagsbehandlingstider hos domstolene giver en dårlig oplevelse og risikerer at underminere tilliden til et ellers velfungerende retssystem. Retssikkerhed er også at få en afslutning på ens sag inden for en rimelig tid. Derfor er der brug for, at der tages grundlæggende fat om problemet med lange sagsbehandlingstider hos domstolene," sagde Mattias Tesfaye i den forbindelse.
Hovedopgaven for udvalget er, at undersøge tiltag, der kræver et særligt juridisk og retssikkerhedsmæssigt analysearbejde og som kan lette presset på domstolene.
Se alle udvalgets medlemmer her:
- Formand, Thomas Rørdam
- Landsdommer, Birgitte Grønborg Juul (Østre Landsret)
- Byretsdommer, Christian Lundblad (Retten på Frederiksberg)
- Byretsdommer, Mette Søgaard Vammen (Retten i Aarhus)
- Formand for Den Danske Dommerforening, Mikael Sjöberg
- Formand for Dommerfuldmægtigforeningen, Nina Palesa Bonde
- Direktør i Domstolsstyrelsen, Kristian Hertz
- Repræsentant for ved Advokatsamfundet og Danske Advokater, Nikolaj Wickenberg Linneballe (Knop & Co Advokater)
- Rigsadvokat, Jan Reckendorff
- Afdelingschef i Finansministeriet, Annemarie Lauritsen
- Chefjurist, Forbrugerrådet Tænk, Anette Høyrup
- Afdelingschef i Justitsministeriet, Anne-Mette Lyhne Jensen
- Afdelingschef i Justitsministeriet, Lene Steen
- Formand for HK Danmarks Domstole, Kate Kengen
- Vicedirektør i Dansk Industri, Kim Haggren
Indsigt
- Løkke tabte magtkampen med de blå. Nu bliver hans sejre på de rødes nåde
- Spørgsmålene stod i kø på Nato-møde. Men Mark Rutte havde en god nyhed med
- EL-veteran afviser Løkkes advarsler: Hovedbestyrelsen har ikke underkendt os de sidste 25 år
- Mens Løkke bejlede til de blå, lagde Pia Olsen Dyhr en plan
- Afsløring får styrelse til at undersøge millionstøtte til center for voldsofre




















































