
Kira Marie Peter-Hansen (SF), der sidder i Europa-Parlamentet, er blevet udpeget som chefforhandler for EU’s direktiv om transferpricing og medforhandler på det såkaldte Befit-direktiv.
Det oplyser SF i en pressemeddelelse.
Direktivet om transferpricing skal etablere regler for transaktioner mellem multinationale virksomheder og deres datterselskaber i EU. Befit-direktivet derimod har til opgave at forenkle skattebasen og skatteopgørelsen for virksomheder i EU.
“EU-landenes skattesystemer er grundlagt i en tid, hvor man ikke tænkte på, at alt i fremtiden ville foregå på tværs af grænser. Det gør det ufattelig komplekst for virksomheder at udvide til andre lande og forstå de forskellige skattesystemer,” udtaler Kira Marie Peter-Hansen.
Direktivet om transferpricing og Befit-direktivet skal tilsammen gøre skatten mere fair, lukke huller for skatteundgåelse og lette administrative byrder for virksomhederne.
“I et fælles indre marked kan det ikke nytte noget, at hvert EU-land kører solo. Det bidrager til en usund skattekonkurrence mellem landene, muliggør aggressiv skatteplanlægning og skattefifleri, og ødelægger den lige konkurrence. Det skal vi have gjort op med,” udtaler Kira Marie Peter-Hansen.
Kira Marie Peter-Hansen er medlem af EU’s Økonomiudvalg samt næstforperson i EU-Parlamentets Skattelyudvalg.
Omtalte personer
Indsigt
- Han er kendt som en af euroens fædre. Nu kommer han med særlig advarsel til EU
- Özlem Cekic: Her er de to ting, der afgør, om du er dansker
- Efter dansk pres: Her er 46 landes udlændingeopråb til dommerne i Strasbourg
- De headhunter nye departementschefer. Det er blevet en sværere opgave
- Aarhus-borgmester: Det giver mig kuldegysninger, at vi er ved at få københavnske tilstande


















































