Kenneth Joensen
Merete AgergaardSkattestyrelsen finder fagdirektør for opkrævningen af 550 milliarder kroner

Det bliver en ny chef, men ikke et ukendt ansigt, der skal stå i spidsen for opkrævningen af en betydelig del af Statens indtægter i fremtiden.
Kenneth Joensen er nemlig ny fagdirektør for Person i Skattestyrelsen, der opkræver omkring 550 milliarder kroner årligt.
Det oplyser styrelsen i en pressemeddelelse.
Joensen har været tilknyttet Skattestyrelsen i seks år og er i dag fagdirektør for Selskab. Han overtager den nye direktørpost mandag 1. januar 2024 fra Karin Bergern, der går på pension efter 18 år i Skat.
"Det har ikke været en helt nem beslutning at sige farvel. Derfor er det også en stor glæde, at jeg kan overlade roret til en virkelig kompetent, behagelig og respekteret lederkollega, for jeg ved, at Person vil være i trygge hænder hos Kenneth," skriver Karin Bergern.
Joensen har gennem sit professionelle liv været tilknyttet både det private og det offentlige. Forskellige stillinger for blandt andet Justitsministeriet, Rigspolitiet, ATP og Finans Danmark står skrevet på hans cv.
"Kenneth har haft stor betydning for etableringen og udviklingen af Selskab, og har stået i spidsen for de seneste års markante resultater på området. Alt i alt er jeg er sikker på, at det er et rigtig stærkt afsæt for nu at stille sig i spidsen for Personområdet," siger styrelsesdirektør Merete Agergaard.
Kenneth Joensen vil fortsat varetage stillingen som fagdirektør for Selskab, indtil stillingen bliver besat.
Indsigt
- Han er kendt som en af euroens fædre. Nu kommer han med særlig advarsel til EU
- Özlem Cekic: Her er de to ting, der afgør, om du er dansker
- Efter dansk pres: Her er 46 landes udlændingeopråb til dommerne i Strasbourg
- De headhunter nye departementschefer. Det er blevet en sværere opgave
- Nu styrer Troels Lund forhandlingerne: Det vil partierne på de centrale grønne områder



















































