Skattestyrelsen henter ny direktør i Beskæftigelsesministeriet
Peter Thorgaard vender tilbage til Skattestyrelsen. Denne gang som direktør.
Amalie Skourup Juul Jensen
RedaktionsassistentPeter Thorgaard er ny direktør for Borger- og Virksomhedskontakt i Skattestyrelsen.
Det oplyser han i et indlæg på Linkedin.
Peter Thorgaard er velkendt i Skattestyrelsen, hvor han er tidligere kontorchef og underdirektør. Han kommer fra en stilling som afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet.
"Jeg skal sammen med de mange dygtige ledere og medarbejdere understøtte opkrævningen af skatter og afgifter for cirka 1.200 milliarder kroner årligt og sikre god vejledning og klar kommunikation til borgere og virksomheder," skriver Peter Thorgaard.
Den kommende direktør tiltræder den nye post 1. december.