Lars GaardhøjSpidskandidat til ny region trækker sig

Socialdemokratiets kamp om formandsposten i den kommende Region Østdanmark er overladt til Lars Gaardhøj (S). Det sker, efter Torben Klitmøller Hollmann (S) har trukket sit kandidatur som spidskandidat.
Det skriver Torben Klitmøller Hollmann på Facebook.
"Men vores parti har for mange gange tabt på grund af store egoer og dårlige beslutninger! Det skal ikke ske denne gang. Derfor har jeg meddelt Lars Gaardhøj, at jeg bakker op om ham i kampen om Region Øst," skriver den tidligere spidskandidat.
Torben Klitmøller Hollmann er forhenværende formand for social- og sundhedssektoren hos FOA. Han er i dag centerchef for sundhed og ældre i Næstved Kommune, hvilket han har været siden 2022.
"Lars har med stor erfaring og sikker hånd drevet en region og et sundhedsvæsen i store omvæltninger. Dette koblet med mine mange års erfaring i sundhedsvæsnet og det nære sundhedsvæsenet gør, at vi sammen bliver det hold, der ikke kan slås," skriver han.
Socialdemokratiet og Lars Gaardhøj er dog ikke alene om at have en spidskandidat til formandsposten i Region Østdanmark.
Camilla Hove Lund (V) stiller op til at blive spidskandidat for Venstre. Hun sidder på nuværende tidspunkt som medlem i Region Sjælland og er 1. viceborgmester i Holbæk Kommune.
Kommunal- og regionalvalget finder sted 18. november 2025. Den nye Region Østdanmark etableres 1. januar 2027.
Omtalte personer
Torben Klitmøller Hollmann
Centerchef for sundhed og ældre, regionsrådsmedlem (S), Region Østdanmark, formand, Sundhedsråd Østsjælland og øerne, byrådsmedlem (S), Lolland Kommune, bestyrelsesmedlem

Lars Gaardhøj
Regionsrådsformand (S), Region Hovedstaden og Østdanmark, næstformand, Danske Regioner, formand, Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Selskab for Patientsikkerhed, næstformand, Greater Copenhagen, bestyrelsesmedlem, Wonderful Copenhagen
Camilla Hove Lund
Fhv. 1. viceborgmester (V), Holbæk Kommune, regionsrådsmedlem og 2. næstformand (V), Region Østdanmark, formand, Sundhedsråd Midt og Vestsjælland
- Regeringsforhandlinger nærmer sig næste akt: Her er fire ting, du skal hæfte dig ved
- LA-profil vil tage opgør med landbrugets særstatus: "Det er en spændetrøje for landdistrikterne"
- Disse myndigheder er vokset og skrumpet mest under SVM-regeringen
- Alternativets nye grønne håb: “Det er sådan lidt 2008 at tale om at løse klimakrisen. Det kan man ikke”
- Hvis staten ikke dropper kontroversiel virksomhed, bliver vi en teknologisk vasalstat for USA

































