
Ved årsskiftet vil sygemeldte Torsten Gejl (ALT) igen være at finde i Folketinget.
Det skriver folketingsmedlemmet fra Alternativet på Facebook.
"Jeg glæder mig til at arbejde for, at ilten kommer tilbage i vores have og farvande. At arbejde for at stoppe de miljø- og klimaødelæggende anlægsprojekter. At arbejde for et social- og beskæftigelsessystem, der er baseret på frihed og tillid. At arbejde for, at vi får mere tid og mindre stress - og at unges trivsel bliver bedre," skriver han.
Torsten Gejl sygemeldte sig tilbage i august måned. Det skete efter en længere periode, hvor Gejl var Alternativets eneste politiker i Folketinget, hvorfor han bestred en lang række ordførerskaber.
"Da jeg i august meldte mig syg, kunne jeg knap gå eller sidde, og mine skuldre brændte af smerte især om natten," skriver han.
Torsten Gejl vender tilbage til sit folketingsmandat 1. januar. Her vil Nikoline Erbs (ALT), der har været hans suppleant, udtræde af Folketinget.
Omtalte personer
Indsigt
- Grønlands regeringschef holdt brandtale i København, mens BBC rapporterede om nye krav fra Trump
- Nu skal Mette Frederiksens store plan for at udvise flere kriminelle udlændinge stå sin prøve
- Tidligere var det mest mænd. Men flere og flere unge kvinder takker mig for min vedholdende islamkritik
- Han er kendt som en af euroens fædre. Nu kommer han med særlig advarsel til EU
- Enhedslisten vil have åbenhed om aftaler efter stemmehandel mellem S og Alternativet: "Det skylder man vælgerne"


















































