
1. oktober får Nikolaj Villumsen en plads som politisk konsulent hos Bygge-, Anlægs- og Trækartellet, der også er kendt som BAT-Kartellet.
Det skriver han i et opslag på LinkedIn.
Kartellet er en faglig samarbejdsorganisation for syv FH-forbund med forbindelse til bygge- og anlægssektoren. Her skal Nikolaj Villumsen arbejde med udenlandsk arbejdskraft, arbejdsmiljø og deltage i arbejde i det europæiske bygningsarbejderforbund.
"Jeg er virkelig glad og spændt på at komme i gang. For mig er det en stor ære at få muligheden for at knokle for de hårdtarbejdende bygningsarbejdere, der bygger Danmark og leder an i forreste frontlinje i den grønne omstilling," skriver Villumsen og supplerer:
"Vi ser dog desværre også udnyttelse af udenlandske kollegaer rundt om på arbejdspladserne. Mange snydes stadig for løn og pension, de indkvarteres under usle forhold og presses til at tage de hårdeste og de farligste opgaver".
Nikolaj Villumsen har tidligere været folketingsmedlem for Enhedslisten i 2011-2019, hvorefter han blev valgt til Europa-Parlamentet i 2019 som partiets spidskandidat og havde et mandat indtil 2024.
Indsigt
- Veteran til Søren Gade: Hvor kan jeg returnere min medalje for sårede i tjeneste?
- Holstein: Lars Løkke risikerer at skyde sig selv i foden ved at pege på Troels Lund
- Nu spidser regeringsforhandlingerne til: Det har partierne sagt om valgkampens fire centrale emner
- Helle Ib: Derfor kan Løkkes nye drama ende i selvmål og destruktion
- Lidegaard må acceptere strammere regler for statsborgerskab i ny regering, spår S-politiker
















































