Rasmus Emborg
Anders HeeringWatch Medier henter chefredaktør fra egne rækker

Rasmus Emborg er ny ansvarshavende chefredaktør for Watch Medier, hvor han får ansvaret for de 16 danske nichemedier og udrulningen af Watch Mediers koncept i Norge, Sverige og Tyskland.
Det oplyser JP/Politikens Hus i en pressemeddelelse.
Den nye chefredaktør kommer fra en stilling som redaktionschef hos både Watch Medier og JP/Politikens Erhvervsmedier. Han har arbejdet hos Watch Medier i fem år og har siden september 2023 været en del af den øverste ledelse i Watch Medier. Sideløbende med den nye rolle som chefredaktør fortsætter Rasmus Emborg som redaktionschef for JP/Politikens Erhvervsmedier.
Rasmus Emborg er tidligere administrerende direktør på Avisen.dk, hvor han også fungerede som chefredaktør. Han har tidligere arbejdet på Politiken i mange år. Senest var han nyhedschef på Børsen, inden han kom til Watch Medier.
"Jeg vil have fuld fokus på fortsat at sikre høj kvalitet og udvikling af vores eksisterende medier i både Danmark og udlandet, ligesom vi fortsat vil sondere mulighederne for at få nye medier i vores portefølje," siger Rasmus Emborg.
Rasmus Emborg overtager rollen 1. december fra Anders Heering, der er ny koncerndirektør i JP/Politikens Hus.
Indsigt
- I årevis har institut målt partilederes popularitet. Nu sætter formand bundrekord
- Bankfusion giver fagbevægelsen trecifret millionudbytte og polstrer formuerne: "En gylden mulighed"
- To ud af tre danskere vil gøre det sværere at blive valgt til Folketinget
- Franciska Rosenkilde: Vi drukner, når klima og svin topper dagsordenen. Men Alternativet er mere end det
- Nyvalgt var bange for at blive ensom på Borgen: "Som aktivist har fællesskaber styrket min trivsel"


















































