Debat

Velfærdscenter: Derfor er Norge og Finland foran i kampen mod hjemløshed

DEBAT: På trods af vores rige samfund og fine ord om retten til et sted at bo er hjemløshed et problem i Norden. Danmark skal se nærmere på Norge og Finland, som længe har haft stor succes i kampen mod hjemløshed, skriver Eva Franzén og Hans Swärd.

En stor del af hjemløsheden ville forsvinde, hvis boligbyggeri tog højde for forskellige præferencer og budgetter uden at skabe opdelte miljøer, skriver  Eva Franzén og Hans Swärd. (Foto: Malene Anthony Nielsen/Ritzau Scanpix)
En stor del af hjemløsheden ville forsvinde, hvis boligbyggeri tog højde for forskellige præferencer og budgetter uden at skabe opdelte miljøer, skriver Eva Franzén og Hans Swärd. (Foto: Malene Anthony Nielsen/Ritzau Scanpix)
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Eva Franzén og Hans Swärd
Direktør for Nordens Velfærdscenter og professor ved Lunds Universitet, som står bag rapporten 'Hjemløshed i Norden'

Når vi analyserer både de nordiske og europæiske erfaringer, kan vi primært få øje på tre forhold, der kan forebygge eller mindske hjemløshed og udstødelse fra boligmarkedet.

For det første: Boligbyggeri svarende til befolkningstilvækst, tilgængelige boliger og en stærk generel socialpolitik. Det er grundlæggende. Hvis der ikke er tilstrækkeligt med boliger til hele befolkningen i et land, vil nogle uundgåeligt skulle undvære. Hvis boligerne ikke er tilgængelige for alle og anses som en rettighed, vil de fattigste blive udelukket.

Så længe der er boligmangel, vil de mange boligmuligheder ved siden af det almindelige boligmarked, såsom herberger og krisecentre, forblive tilgængelige, selvom de er dyre, og der er risiko for, at mennesker permanent kommer til at leve under usikre forhold. 

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Jo længere tid mennesker er hjemløse, desto sværere er det at komme ind på boligmarkedet. En stærk bolig- og socialpolitik vil derfor sandsynligvis være det vigtigste middel til at bekæmpe hjemløshed.

En stor del af hjemløsheden i dag ville forsvinde, hvis boligbyggeri kunne tage højde for forskellige præferencer og budgetter uden at skabe miljøer, der er opdelt efter befolkningsgrupper.

Generelle velfærdsløsninger rækker ikke til at løse problemet. Gruppen af hjemløse eller mennesker med usikre levevilkår er ikke homogen

Eva Franzén og Hans Swärd
Direktør for Nordens Velfærdscenter og professor ved Lunds Universitet

Langsigtede strategier
Dernæst: Langsigtede statslige og kommunale strategier til bekæmpelse af hjemløshed og udstødelse fra boligmarkedet.

Denne form for strategier har vist sig at være effektiv. Ifølge en sammenligning af nationale strategier i Danmark, Norge, Sverige og Finland er den langsigtede tilgang til strategiarbejdet vigtig. Hvis vi sammenligner måden at udregne hjemløshed på i Norden, ligger andelen af hjemløse i Norge lavest i 2020. 

Finland skiller sig ud ved som et af de få lande i EU, som har succes med at reducere antallet af hjemløse betydeligt. Det kan til dels forklares ved forskelle i landenes økonomiske situation, antal flygtninge, der er kommet til landet, urbaniseringsmønsteret og en række andre forhold. 

Man skal dog ikke se bort fra, at kontinuitet betyder noget. Sverige og Danmark har også haft strategier for hjemløshed, men de har været af kortere varighed.

Dokumenteret praksis og videnskabeligt belæg
For det tredje: Et system med en række tiltag, som er videnskabeligt understøttet eller er baseret på dokumenteret praksis, er en yderligere forudsætning for at bekæmpe hjemløshed og udstødelse fra boligmarkedet.

Forebyggende foranstaltninger er afgørende for at forebygge hjemløshed og udstødelse. Evalueringer af en række forsøgsaktiviteter i de nordiske lande siden årtusindskiftet viser, at det er lykkedes for dem at forebygge hjemløshed.

Det kan for eksempel være et spørgsmål om at styrke forebyggelsen af at kunne sætte folk på gaden for at undgå hjemløshed. Det kan være et spørgsmål om at hjælpe med gældssanering, der letter adgangen til boligmarkedet. 

Læs også

Tænk stort
Også forsøg med housing first har givet positive resultater, hvor tanken er, at egen bolig er en forudsætning for, at hjemløse skal kunne tage fat på eventuelle andre problemer.

Generelle velfærdsløsninger rækker derfor ikke til at løse problemet. Gruppen af hjemløse eller mennesker med usikre levevilkår er ikke homogen. Køn, klasse, etnicitet, alder, sundhed og adgang til sociale netværk har også indflydelse på bistandssystemernes retning.

Hvis Danmark følger disse tre forslag, kan vi reducere hjemløsheden. Vi skal bygge boliger til alle. Vi skal støtte velfærdsforskning og udvikle sociale miljøer uden at skabe adskillelse og udstødelse.

Vi skal udvikle et mere retfærdigt og bæredygtigt samfund, der omfatter de mest sårbare. Det kræver en langsigtet politik for at tilfredsstille alles ret til et hjem og et værdigt liv.

Vi skal turde tænke stort.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00