Arbejdsmarked
Af Mikkel Boris.
Mens landet er lukket ned, arbejder man på Teater Grob på højtryk med at få teateropsætningen Den Retfærdige Kriger klar til den forventede premiere den 10. november 2021. Stykket stiller skarpt på den kontroversielle danske deltagelse i Irakkrigen for at udfordre krigens lovlighed og den demokratiske proces omkring beslutningen om at lade Danmark indgå i den amerikansk-ledede invasion af Irak - uden FN-mandat og med et snævert flertal i Folketinget.
Som en del af teaterserien Projekt Glemmebogen er formålet med stykket ligeledes at prikke til danskernes kollektive hukommelse og vores evne til at evaluere os selv, eller mangel på samme. For mens Irakkrigen i England og USA har affødt tilbundsgående undersøgelser og omfattende rapporter, som har spoleret Tony Blair og George W. Bush' politiske eftermæle, har selvopgøret været knap så markant herhjemme. Selvom krigen endte med at destabilisere regionen, og danske folkeretseksperter har utrykt enighed om dens ulovlighed, synes Irak ikke at udgøre en skamplet på Fogh-regeringens renommé i samme grad som den er blevet det for flere af vores allierede.
Men hvad siger landets førende forskere egentlig om Irakkrigens eftermæle i den danske offentlighed? Hvorfor blev den så kontroversiel - eller hvorfor blev den egentlig ikke mere kontroversiel?
" data-person="{{person}}" data-title="professor og dekan (KU)" data-position="left">"Jeg tror aldrig, vi til fulde har forstået, hvad det var for en krig, vi har været med til at udkæmpe."
Mikkel Vedby Rasmussen
professor og dekan (KU)
Mikkel Vedby Rasmussen er professor og dekan ved Københavns Universitets samfundsvidenskabelige fakultet og har i en lang årrække beskæftiget sig med dansk sikkerhedspolitik, krigsteori og militære studier. Han indleder sådan her.
"Jeg tror aldrig, vi til fulde har forstået, hvad det var for en krig, vi har været med til at udkæmpe," og fortsætter:
"Mange vil mene, at vi gik ind på et ulovligt eller skrøbeligt folkeretligt grundlag med et smalt flertal. At vi var med i en krig, som gik galt og var med til at besætte et land ulovligt. For en hel generation fremstår Irakkrigen som årsag til skepsis overfor amerikansk udenrigspolitik og en manglende tro på, at militær magt virker. Den er blevet et symbol på, at krig er spild af menneskeliv og som regel bliver indledt på en lusket baggrund."
Det er dog ikke et helt nøjagtigt billede ifølge Vedby Rasmussen:
"Det har bund i noget, og der har været diskussion om grundlaget. Men når det kommer til stykket, havde regeringen ret. Vi gik ikke med i krig på grund af masseødelæggelsesvåben, men fordi amerikanerne mente, at det var en måde at skabe forandring i Mellemøsten, og vi ville gerne støtte amerikanerne. Det var en måde at placere Danmark centralt udenrigspolitisk," fortæller han.
Masseødelæggelsesvåben eller ej
Lignende toner kommer fra Rasmus Mariager, som er lektor i historie ved Københavns Universitet. Sammen med Anders Wivel stod han bag den uvildige udredning af baggrunden for Danmarks militære engagement i Kosovo, Irak og Afghanistan, som blev bestilt af et flertal i Folketinget i kølvandet på nedlægningen af den oprindelige Irak- og Afghanistankommission.
Deres undersøgelse konkluderede, at VK-regeringen havde en "minimalistisk informationspraksis". De fastholdt for eksempel over for Det Udenrigspolitiske Nævn, at målet med krigen var afvæbning af Saddam-regimets masseødelæggelsesvåben, selvom interne notater viste, at USA's reelle mål var et regimeskifte. At Saddam-regimet viste sig ikke at have det påståede arsenal, blev dog ikke så stort et problem for Fogh, som det blev for Bush og Blair.
"USA og Storbritannien lagde til grund for krigen, at Irak var i besiddelse af masseødelæggelsesvåben. Men det var ikke grundlaget for den danske beslutning. I det danske beslutningsforslag hedder det, at Irak ikke havde overholdt FN's sikkerhedsråds resolutioner. Det var nøgternt betragtet korrekt. Det grundlag, som det danske folketing traf beslutningen på, var således objektivt set korrekt, selvom man kan være politisk uenig i beslutningen. Men i Storbritannien og USA var beslutningsgrundlaget fejlagtigt, for der var ikke masseødelæggelsesvåben i Irak," forklarer Mariager.
At koalitionen ikke havde FN-mandat til at invadere Irak, mener Mariager heller ikke, er afgørende nyt:
"I udredningen peger vi på, at der er en betydelig grad af kontinuitet i dansk krigspolitik. Forud for vores arbejde blev det ofte anført, at der med Irakkrigen var sket et skred, fordi der i 2003 ikke forelå et FN-mandat. Men den første danske beslutning fra 1998 om at gå ind i Kosovo var også uden FN-mandat. Det var med andre ord ikke nyt for Danmark at ville gå i krig uden et FN-mandat."
Hvorfor har Irakkrigen så alligevel et mere blakket ry?
"Der var udbredt enighed om Kosovo og Afghanistan. Det var der ikke om Irakbeslutningen. Den var kontroversiel fra begyndelsen, mens der var bred enighed om at gå med i Kosovo og Afghanistan. Krigene blev ført med forskellig parlamentarisk baggrund," siger Mariager.
" data-person="{{person}}" data-title="lektor i historie (KU)" data-position="right">"Der har ikke været så meget debat i Danmark og en af årsagerne til det er, at man i Danmark ikke interesser sig for udenrigspolitik."
Rasmus Mariager
lektor i historie (KU)
Brud på dansk konsensus
Beslutningen om at gå i krig blev vedtaget med et smalt flertal bestående af Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti, hvorimod den danske deltagelse i Kosovo og Afghanistan havde et bredt flertal bag sig. Dermed brød VK-regeringen en dansk tradition for at træffe store vidtrækkende beslutninger med brede mandater, der går på tværs af partier og regeringsperiode.
Det er en central pointe for Henrik Breitenbauch, som er seniorforsker og centerleder ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet.
"Før Irakkrigen er der sket det, at det er blevet tydeligere, at de militære midler kan være både nyttige og legitime som elementer i international ordenshåndhævelse," indleder Breitenbauch.
"Men det er sket med en stor grad af fælles opbakning og ikke mindst fra Socialdemokratiets side. Da Fogh kommer til magten, og man vælger, i slipstrømmen på 11. september, at støtte op om amerikanerne, er det et basalt brud med den konsensus i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Men det er også et brud på ideen om, at langrækkende beslutninger skal have bred opbakning," forklarer han.
"Der er derfor ikke mange, som husker, at kun 6 måneder efter er socialdemokraterne med i beslutningsforslaget om at sende tropper ned og stabilisere landet. Beslutningen om at gå i krig uden bred opbakning er uhørt. Det skaber problemer for Fogh efterfølgende. Indenrigspolitisk har han begået et faux pas på, hvordan vi laver politik som sådan," uddyber Breitenbauch.
Så selvom beslutningsgrundlaget var på plads, og det manglende FN-mandat ikke var noget nyt, hvilket har gjort livet lettere for Anders Fogh Ramussen sidenhen, så brød VK-regeringen en dansk tradition for konsensus. Den senere undersøgelse viste desuden, at VK-regeringen ikke havde undladt at oplyse Folketinget om formålet med at invadere Irak.
Skal man tro Rasmus Mariager er der dog endnu en væsentlig grund til, at Fogh slap mere nådigt end sine allierede:
"Der har ikke været så meget debat i Danmark. En af årsagerne til det er, at man i Danmark ikke interesser sig for udenrigspolitik," afslutter han.
_________________________________
Projekt Glemmebogen og Altinget inviterer til særvisning af forestillingen Den Retfærdige Kriger
Hvad? Politisk satire, der undersøger hændelserne omkring den danske deltagelse i Irakkrigen
Hvor? Teater Grob, Nørrebrogade 37, 2200 København
Hvornår? Mandag den 22. november 2021 kl. 20.00
Pris? 200 kroner - med i prisen er et glas, der serveres inden forestillingen
I forestillingens 2. akt går journalist Christoffer Emil Brun på scenen med Altingets magasinredaktør Esben Schjørring for at perspektivere forestillingens pointer i dialog med publikum.
Køb dine billetter via dette link: https://www.grob.dk/forestilling/den-retfaerdige-kriger/#redeemcampaign/2211altinget
Obs! På grund af corona-situationen er der et begrænset antal billetter til rådighed. Alle billetter refunderes i tilfælde af aflysning.
Afmelding: Off Off/Produktion og ApS Altinget.dk har indgået et samarbejde om indholdsproduktion i forbindelse med Projekt Glemmebogens teaterforestilling "Den Retfærdige Kriger". Samarbejdet er støttet af Bikubenfonden. “ Den Retfærdige Kriger" spiller på Teater Grob i perioden 10. november 2021 - 24. november 2021. Billetter kan købes via dette link: https://www.grob.dk/forestilling/den-retfaerdige-kriger/#redeemcampaign/2211altinget
