Dansk Selskab for Akutmedicin: Mange ambulancekørsler er unødvendige

De seneste 15 år er der i det danske sundhedsvæsen sket store ændringer i organisering og håndtering af borgere med akut opstået sygdom.

Hvad enten man får behov for hurtig hjælp i centrum af København eller på Ærø, har kravet om responstider og behandling af høj ensartet kvalitet ført til et forbedret præhospital beredskab med paramedicinere i ambulancerne, lægebiler og helikoptere.

Hertil er de nødvendige akutkompetencer centraliseret på 21 udvalgte hospitaler, kaldet akutsygehuse.

Nu går langt de fleste akutte hospitalskontakter ind gennem en fælles indgang og starter i akutafdelingerne, hvor alle patienter på forhånd skal være visiteret af egen læge, lægevagt/1813, eller via 112.

Travlhed og voksende antal 112-opkald 
Når man strømliner organisationen så meget, får man også nogle store og travle akutafdelinger, som skal kunne håndtere rigtig mange patienter med akut uafklaret sygdom og samtidig være i stand til at give den enkelte patient den bedste behandling og oplevelse.

Men antallet af patientkontakter til akutafdelingerne er stigende - og det er et problem, for mange af dem har slet ikke brug for at komme på sygehus.

Ambulanceredderne har begrænsede muligheder for at omstøde beslutningen om kørsel til hospital, selvom de måske finder det unødvendigt

Henrik Ømark
Formand, Dansk Selskab for Akutmedicin

Forklaringerne er mange, men en af udfordringerne er et voksende antal 112-opkald, der udgør mere end en tredjedel af det samlede antal patientkontakter i akutafdelingerne. En stor del af dem er skam relevante nok, men et voksende antal patienter kommer ind på 112-opkaldet, uden at være i en sundhedsmæssig tilstand, som kræver hospitalskontakt og som afsluttes hurtigt til hjemsendelse.

I de fleste tilfælde ringer borgeren eller pårørende selv, men det kan også være den praktiserende læge eller vagtlægen/1813, der primært får opkaldet fra borgeren, og på baggrund af en telefonisk vurdering sender en ambulance.

Den sundhedsfaglig vurdering i telefonen er en svær opgave og kræver erfaren læge med generalist kompetencer. Men under alle omstændigheder er informationsgrundlaget oftest mangelfuldt, og når der ikke er mulighed for at foretage en fysisk lægefaglig vurdering af den syge borger, må forsigtighedsprincippet træde i kraft og en ambulance sendes for en sikkerheds skyld.

112-kørsler skal kvalificeres
Så kan vi gøre noget for, at de akutte sundhedsressourcer bliver anvendt mere rationelt og sundhedsfagligt korrekt? Kan vi i højere grad kvalificere, at det er de rigtige patienter, som rekvireres 112-kørsler til?

Ambulanceredderne har begrænsede muligheder for at omstøde beslutningen om kørsel til hospital, selvom de måske selv finder det unødvendigt.

Men hvad nu hvis der i tvivlstilfælde kan konfereres direkte med en speciallæge, eller ligefrem rekvireres samme speciallæge ud til borgeren, med kompetencerne til at vurdere, eventuelt med diagnostisk udstyr, om indlæggelse er nødvendig?

Om psykosociale- eller kommunale støtteforanstaltninger er en bedre løsning, eller at behandling kan startes op og afsluttes i eget hjem, eventuelt med opfølgning ved egen læge?

Ny måde at tænke opsøgende akut behandling på
I øjeblikket kører et projekt i Odense, hvor en akutmediciner (speciallæge med generalistkompetencer) fra sygehuset, med blå blink, kører ud på et af kommunens plejehjem, hvis en ambulance er rekvireret til en akut syg beboer.