Debat

Danske Patienter: Vækst, eksport og teknologi må ikke diktere ny kronikerstrategi

Når en ny strategi for patienter med kroniske sygdomme skal udtænkes, skal de sundhedsprofessionelle og patienterne sætte kursen. It-eksperter og ingeniører skal ikke beslutte, hvornår ny teknologisk udvikling er god for en patient, skriver Danske Patienters formand, Klaus Lunding. 

En kronikerstrategi udviklet i Danmark sikrer, at endnu flere løsninger til at understøtte opsporing og behandling af kronisk sygdom udvikles i en dansk kontekst, skriver Danske Patienters formand, Klaus Lunding.
En kronikerstrategi udviklet i Danmark sikrer, at endnu flere løsninger til at understøtte opsporing og behandling af kronisk sygdom udvikles i en dansk kontekst, skriver Danske Patienters formand, Klaus Lunding.Foto: Pressefoto, Danske Patienter
Klaus Lunding
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Tidlig opsporing, forebyggelse og nye behandlingsmuligheder, der kan tilpasses patientens hverdagsliv. Med den rette kronikerstrategi kan Danmark blive et foregangsland for, hvordan vi organiserer sundhedsvæsenet og tilbyder de nyeste teknologiske løsninger til gavn for de mange mennesker, der er berørt af kronisk og langvarig sygdom.

Temadebat

Hvordan skal ny strategi løse kronikerproblemet?

Regeringen nedsatte i foråret en taskforce, der skal “knække kurven” for kroniske sygdomme i Danmark med inddragelse af regioner, kommuner og life science-industrien. 

Derfor spørger Altinget Sundhed i en ny temadebat centrale sundhedsaktører, eksperter og partier, hvilke konkrete initiativer regeringens nye kronikerstrategi skal indeholde samt hvilke udfordringer, taskforcen bør adressere.

Panelet består af: 

  • Karin Friis Bach (R), formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg
  • Claus Richter, adm. direktør i Diabetesforeningen
  • Klaus Lunding, formand for Danske Patienter
  • Ida Sofie Jensen, koncernchef i LIF
  • Rasmus Horn Langhoff (S), sundhedsordfører
  • Gitte Ahle, formand for Dansk Psykiatrisk Selskab
  • Bjarne Hastrup, adm. direktør i Ældre Sagen
  • Jette Skive (DF), formand for KL's Sundheds- og Ældreudvalg
  • Susanne Axelsen, formand for LVS
  • Katrine Abildtrup Nielsen, afdelingsleder i RKKP
  • Mette Bryde Lind, direktør i Gigtforeningen
  • Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer
  • Jesper Danneris Luthman, public affairs-director i Rud Pedersen og tidligere branchedirektør i Sundhed Danmark 
  • Anne Kaltoft, direktør i Hjerteforeningen

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du kontakte fagdebatredaktør Martin Mauricio på [email protected].

I Danske Patienter bakker vi naturligvis op om en strategi, der kan være med til at sikre, at risiko for at udvikle sygdomme bliver opdaget i tide, og at kronikere kan leve et godt liv på trods af sygdom.

Det er dog ekstremt vigtigt, at strategien først og fremmest har fokus på, hvad der skaber værdi for patienterne og ikke “kun” er en vækststrategi, der gavner vores eksport og samfundsøkonomi. I så fald risikerer vi at misse en gylden mulighed for at forbedre livet for mennesker berørt af sygdom.

Hvis vi skal sikre, at patienter og borgere rent faktisk får gavn af udviklingen, bør strategien have stærkt fokus på inddragelse af patienter og borgere – og selvfølgelig sundhedsprofessionelle, som sammen med patienten og borgeren skal samarbejde om fremtidens behandling. Patienter, borgere og sundhedsprofessionelle skal definere behovene, og myndigheder, sundhedsvæsenet og industrien skal levere løsningerne, der kan imødekomme behovene.

Manglende patientperspektiv kan føre til overbehandling

En strategi, der ikke først og fremmest er baseret på en grundig inddragelse og analyse af patienters behov, risikerer at føre til overbehandling og sygeliggørelse af patienter.

Tag for eksempel løsninger og teknologier, der på baggrund af livsstilsdata bidrager til at fastlægge den enkelte borgers risiko for at udvikle diabetes eller hjertesygdom.

Det er ikke it-eksperter og ingeniører, der skal afgøre, hvornår ny teknologisk udvikling er god for en patient. Det er patienterne og de sundhedsprofessionelle i samspil, der er eksperter i dén diskussion.

Klaus Lunding
Formand, Danske Patienter

Det kan på den positive side betyde, at patienten kommer tidligt i behandling, og at sygdommen ikke udvikler sig – men det kan også betyde, at man som person bliver præsenteret for en lille risiko for en sygdom, som måske aldrig ville udvikle sig. I så fald bliver man sygeliggjort af teknologien og skal leve med nedsat livskvalitet på grund af angsten for at udvikle sygdom.

Derfor er det vigtigt, at debatten om en kronikerstrategi tager udgangspunkt i et sundhedspolitisk perspektiv. Det er ikke it-eksperter og ingeniører, der skal afgøre, hvornår ny teknologisk udvikling er god for en patient. Det er de sundhedsprofessionelle og patienterne i samspil, der er eksperter i dén diskussion.

LÆS OGSÅ: KL: Kronikertaskforce skal fokusere på forebyggelse

Danmark er slaraffenland for digitale løsninger

En kronikerstrategi udviklet i Danmark sikrer, at endnu flere løsninger til at understøtte opsporing og behandling af kronisk sygdom udvikles i en dansk kontekst. Det er vigtigt, fordi det betyder, at løsningerne virker i den måde, vi i Danmark har organiseret sundhedsvæsenet – i en verden, hvor der jo er lige så mange måder at organisere sundhedsvæsener på, som der er lande i FN.

Desuden har danske patienter selvfølgelig en direkte fordel af, at nye innovative behandlingsformer og løsninger bliver udviklet i Danmark; simpelthen fordi patienterne derved får bedre adgang til dem.

Danmark kan blive udstillingsvindue for udvikling af løsninger og teknologier til opsporing og behandling af kronisk sygdom.

Klaus Lunding
Formand, Danske Patienter

En effektiv kronikerstrategi har god grobund her i Danmark, fordi vores samfund er godt gearet til sektoren. Vi har gode registre og data. Vi har etableret gode samarbejdsstrukturer mellem myndigheder, virksomheder og patient- og pårørendeforeninger, som skaber stærke forudsætninger for at inddrage patienter i udvikling af løsninger og rekruttere patienter til at deltage i forsøg.

Og så er patienter her til lands generelt villige til at stille deres data til rådighed for forskning og udvikling. Det er en afgørende forudsætning for kronikerstrategiens succes, at den bliver kernen i en sundhedspolitisk dagsorden.

Danmark kan blive udstillingsvindue for udvikling af løsninger og teknologier til opsporing og behandling af kronisk sygdom – men det kræver, at vi kan illustrere for omverdenen, at de løsninger, vi udvikler, rent faktisk skaber bedre livskvalitet for patienter og pårørende og gavner befolkningens sundhed. “Værdi for patienten” skal være det styrende grundlag i strategien.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00