DF: Sundhed er ikke lig med at leve længst – men at leve godt

REPLIK: Vi tror ikke på afgifter eller forbud. Sundhed handler om livskvalitet, og den har hverken sundhedsministeren eller Kræftens Bekæmpelse patent på, skriver Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti.

Af Liselott Blixt (DF)
MF og formand for Folketingets Sundhedsudvalg

At der ikke står meget om ulighed i vores sundhedsprogram, er ikke ensbetydende med, at vi ikke vil gøre noget for at bekæmpe ulighed i sundhed, som det antydes af Signild Vallgårda i et indlæg i Altinget.

Bekæmpelse af ulighed sætter vi højt på den politiske dagsorden – både når det gælder geografisk ulighed og ulighed på grund af ens status i samfundet.

Men jeg er godt klar over, at det ikke tæller med, hvis ikke man gør det, som de sundhedsfaglige organisationer mener, at man skal gøre.

Vi har stirret os blinde på alder
I Dansk Folkeparti tror vi ikke på afgifter og forbud, men prøver at arbejde med en meget bredere vinkel.

Det er bare en anden kultur, man har levet med i arbejderfamilierne gennem generationer, ligesom livet på Strandvejen er fjernt fra arbejderklassen – men også dér halter det med sundhed. DR har netop kørt en serie om alkohol- og stofmisbrug i ”whiskybæltet”.

For Dansk Folkeparti er sundhed ikke lig med at leve længst tid, men at leve et godt liv med masser af livskvalitet.

For sundhed er ikke blot alder eller fravær af sygdomme. Vi har som samfund stirret os blinde på, at vi alle skal blive 100 år og helst klare en ”ironman”, når vi er 75.

Men hvad er der ved et langt liv, hvis man ender som dement eller sidder ensom og isoleret på et plejehjem, fordi vennerne er døde, og familien ikke har tid og overskud til at aflægge besøg?

Det er derimod sundhed at leve et liv fyldt med glæde og psykisk velvære, og den velvære kan andre ikke definere – hverken sundhedsministeren eller Kræftens Bekæmpelse.

Skolegang, uddannelse og arbejde
Hvis vi skal løfte den sociale ulighed i sundhed, så starter det med at sikre skolegang, uddannelse og arbejde de steder, hvor det i dag er svært at få arbejde, og det starter med, at vi også giver plads til dem, der ikke har samme forudsætninger for at tage en uddannelse eller bestride et arbejde.

Vi har i alt for mange år set passive til, mens landsbyer og småøer er lukket ned, og en tilstrømning til storbyerne har været en realitet.

For hvad sker der, når der kun er ældre og syge samt folk på overførsel tilbage i landsbyen? Hvem er det, børnene skal spejle sig i?

Hvad er der her, som vil tiltrække en læge, hvis ægtefælle ikke kan få arbejde, og hvor der ikke er det sociale netværk, som man har brug for?

Begyndelsen på noget bedre
Dette er faktisk en lang sej kamp for at prøve at vende denne udvikling, og en af dem er at flytte statslige arbejdspladser, men det er ikke gjort med det alene.

Vi må også sikre skoler og uddannelser til dem, som ikke ”bare” kan tage en akademisk uddannelse – og sikre tilgængeligheden i hele landet.

Men det handler også om tolerance over for hinanden og over for den kendsgerning, at vi er forskellige og har forskellige prioriteter i livet.

Heldigvis ser man nu i stigende grad, at mange familier vender sig fra nullernes materialisme og begynder at prioritere ferier og fritid højere.

Det er måske en ny begyndelse på noget bedre.

Forrige artikel Cepos: Uligheden i sundhed falder Cepos: Uligheden i sundhed falder Næste artikel LVS: Vi risikerer at få et dumt sundhedsvæsen LVS: Vi risikerer at få et dumt sundhedsvæsen
  • Anmeld

    Signild Vallgårda · professor

    En indsats for at mindske den sociale ulighed ikke mindst gavne beboere i landområderne.

    Vi har stirret os blinde på alder skriver Liselott Blixt, og jeg kan godt forstå hendes forundring over, at det skal være et mål i sig selv at leve meget længe. Problemet er bare, at de som dør tidligt, ofte har haft flere år med dårligt helbred og det er det værd at gøre noget ved.
    Liselott Blixt skriver også, at Dansk Folkeparti ikke tror på afgifter og forbud, det kan der også være gode grunde til. Selv om jeg tror, at det vil gavne mange med større begrænsninger i adgangen til tobak og alkohol, både dem der ryger og drikker, og især dem der er i nærheden af dem, som ryger og drikker, ikke mindst børnene. Forbud behøver jo heller ikke at handle om, at begrænse den enkeltes valgmuligheder, men om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø for alle og om at begrænse støj og partikelforurening. En indsats for at gøre noget ved ensomheden, som Liselott Blixt nævner som et stort problem, vil også gavne sundheden og det er de dårligst stillede, som oftest oplever at være uønsket alene.
    Hun skriver også, at andre ikke kan definere, hvad der er velvære for den enkelte, og jeg er helt med på, at sundhed ikke er alt her i livet. Men de færreste synes, at det øger deres velvære at have en kronisk sygdom, hvad enten den er fysisk eller psykisk. For stort set alle sygdomme gælder, at de er mere almindelige blandt dem som har kortest uddannelse og lavest løn. Deres velvære bliver således ringere end de bedre stilledes.
    Der er også geografisk ulighed i sundhed, og den hænger hovedsagelig sammen med den sociale ulighed, der er flere dårligt stillede i landområderne og dermed flere med ringe sundhed. Derfor vil en indsats for at mindske den sociale ulighed ikke mindst gavne beboere i landområderne.

  • Anmeld

    Allan Gorm Larsen · Pensionist

    Livskvalitet.

    Ja, jeg tror på at den eneste vej der at gå er at geare ned i tempo, og se sig tilfreds med mindre luksus og færre bekvemmeligheder, dvs. ikke knokle sig halvt ihjel i kampen for at opnå flere materielle goder.
    Hvad med om virksomhederne, "genopfandt" det såkaldte forefaldende arbejde, som ikke kræver uddannelse. Det er ,trods alt, ikke alle som, evner, eller ønsker at uddanne sig, men gerne vil have et stykke arbejde.

    Jeg synes at det er på tide at "sadle om".

  • Anmeld

    Mikael

    fra en politiker

    der i lægen flytter ind fik at vide hun aldrig burde være ordfører for sundhed.

  • Anmeld

    Erik

    Forståelse eller forflygtigelser

    Enten er Df ordførene blind bevidst eller ?+

    At reg har fået hendes partis støtte til ALT ,der forlænger livet og dermed
    ISÆR skatte betalingen og uden at være , hverken anstændig, mod vore og nutidige mennesker,
    For at selvstændigt kunne vælge, både hvornår og hvordan den trejde alder skal ske og foregå, er helt uden for galaksen ,både for reg og dansk.
    folkebedrag.

    D E S V Æ R R E

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Endelig et fornuftigt ord fra en politiker

    - tænk, endelig en politiker der vedkender sig, at vi alle skal dø, og STATEN ikke ejer borgerne, og derfor heller ikke skal presse borgerne til en bestemt livsførelse med alskens afgifter og hysteriske kampagner for dit og dat og imod noget andet.

    Fint nok med de såkaldte "giftskatter" på alkohol og tobak, men alt med måde, og fint nok med forbud imod stærkere rusmidler. Men lad os have vores tandsmør i fred, og de gode bøffer og grisestegen med svær.

    Det er jo allerede gået helt over gevind når Statens Sundhedsstyrelse foreskriver et kunstigt lavt tal for hvad mænd og kvinder kan tåle af alkohol pr. uge. Udenlandske erfaringer og tal er jo væsentligt større, så også her propaganderes der for en sygelig askese der er livsfornægtende.