Debat

Diabetesforeningen: Forskelsbehandling giver mere lighed i sundhed

DEBAT: Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, vi alle venter på, er uløseligt hægtet op på en forstærket kommunal indsats, skriver formand for Diabetesforeningen Truels Schultz.

Vi skal turde behandle folk forskelligt for at mindske uligheden, skriver formand for Diabetesforeningen Truels Schultz.
Vi skal turde behandle folk forskelligt for at mindske uligheden, skriver formand for Diabetesforeningen Truels Schultz.Foto: Pressefoto
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Truels Schultz
Formand for Diabetesforeningen

Vi skal turde behandle folk forskelligt for at mindske uligheden.

Forskelsbehandling og mere lighed virker måske som modsætninger, men er tværtimod et afgørende element, hvis vi vil løfte indsatsen for de grupper, der har mest behov.

Både rød og blå blok i Folketinget går til valg på, at sundheden og nærheden skal prioriteres højere.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Det er Diabetesforeningen enig i: Hvis vi skal bekæmpe ulighed i sundhed og i særdeleshed tage os bedre af dem med størst behov, kræver det både mere nærhed og mere forskelligartede tilbud af høj kvalitet.

Kommunerne skal være en integreret del af sundhedsvæsenet
Problemet er nemlig, at sundhedsvæsenet i dag hverken er nært nok, sammenhængende nok eller individuelt nok.

Sundhedsvæsenet er i dag hverken nært nok, sammenhængende nok eller individuelt nok. Den unikke mulighed, som både det forestående folketingsvalg og den bebudede sundhedsreform er, skal derfor udnyttes til for alvor at gøre de danske kommuner til en integreret del af sundhedsvæsenet.

Truels Schultz
Formand for Diabetesforeningen

Den unikke mulighed, som både det forestående folketingsvalg og den bebudede sundhedsreform er, skal derfor udnyttes til for alvor at gøre de danske kommuner til en integreret del af sundhedsvæsenet.

Kommunerne er for Diabetesforeningen at se nøglen, som kan binde de praktiserende læger og sygehusene sammen med et kommunalt og nært tilbud af høj kvalitet, vi med rette kan forvente i et af verdens rigeste lande.

Det kræver de rette sundhedsfaglige kompetencer og ressourcer.

Hvordan kommer vi ulighed i sundhed til livs?
Jeg tror, politikerne er helt bevidste om både udfordringerne og forventningerne.

Det fik jeg demonstreret på Verdens Diabetesdag den 14. november, hvor jeg var på besøg i Region Sjælland. Her konstaterede formand for regionsrådet Heino Knudsen:

”Det er ikke nok, sundhedsvæsenet har en dør, alle kan gå ind ad og få et tilbud, når nogen behøver hjælp for overhovedet at komme hen til døren.”

Udsagnet beskriver præcist, hvorfor der er behov for forskelsbehandling, men hvad betyder det så?

Her er nogle konkrete forslag til, hvordan vi kommer ulighed i sundhed til livs:

  • Indfør systematiske sundhedstjek til handicappede og psykisk syge, der i alt for høj mister leveår på grund af sygdomme som type 2-diabetes, som de får lov at lide af i det skjulte. Vi kan ikke være bekendt at lade de svageste sejle deres egen sø.
  • Lav et forebyggelsestilbud til de flere tusinde danske kvinder, der hvert år rammes af graviditetsdiabetes, fordi både mødrene og deres børn har en dramatisk forhøjet diabetesrisiko. Vi smider forebyggelsesguld på gaden, når vi lader disse familier passe sig selv.
  • Langt flere socialt udsatte skal have hjælp til at få styr på deres diabetesrisiko. Med 60.000 type 2-diabetikere, der ikke har fået stillet diagnosen, og op imod 300.000 med forstadier skal der langt mere tryk på tidlig opsporing for eksempel i kommunerne.
  • De selvsamme kommuner kan så følge opsporingsindsatsen op med hjælp på livsstilsområdet. Store udenlandske undersøgelser viser, at blot et lille skub med mere fysisk aktivitet kan forebygge op imod halvdelen af tilfældene af type 2-diabetes. Flere mentorer og mere målrettet støtte.
  • Og kommunerne skal sikre en sammenhæng i indsatsen, hvor sundhedsforvaltningens indsats ikke modarbejdes af socialforvaltningens nedskæringspolitik i forhold til adgang til rette hjælpemidler for diabetikere. Det er et reelt problem i flere kommuner og vidner om den manglende sundhedsfaglighed i kommunerne.
  • Lad os blive bedre til at videndele kommuner, almen praksis, sygehuse og patientforeninger om, hvad det er, der virker, når det kommer til at skabe mere lighed i sundhed.

Mange af disse initiativer kan lyde som en kommune-bashing fra min side: Det er det modsatte.

I Diabetesforeningen mener vi, at det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, vi alle venter på, er uløseligt hægtet op på en forstærket kommunal indsats.

Det kræver markant flere sundhedskompetencer, ressourcer og målrettede tilbud af høj kvalitet i samarbejde med resten af sundhedsvæsenet.

Det – sammen med en visionær forebyggelsespolitik – er den vigtigste forudsætning for det nødvendige løft af folkesundheden og et markant fremstød i kampen mod ulighed i sundhed.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Truels Schultz

Fhv. formand, Diabetesforeningen, fhv. borgmester (K), Assens Kommune
politibetjent (Politiskolen 1974)

0:000:00