Formand: "Ingen tvinger de overvægtige til at spise” er en forkert forståelse

DEBAT: Svært overvægtige lever med at blive set ned på. Det er fuldstændig forkert, at svært overvægtige er dovne, viljesvage og trøstespiseende, mener forening for overvægtige.

Af Per Nielsen
Landsformand, Adipositasforeningen – Landsforeningen for overvægtige

Antallet af overvægtige i Danmark stiger forsat.

51 procent er overvægtige, og 16,8 procent er svært overvægtige. Disse tal har været støt stigende gennem mange år, og vi i Adipositasforeningen ser til med bekymring.

Den almindelige forståelse af og tankegang om vægt og overvægt forbindes ofte med to faktorer: kalorieholdig mad og mangel på bevægelse. Dette er imidlertid et forsimplet billede af energibalancen.

Desuden mødes den overvægtige ofte med fordomme som for eksempel manglende motivation, vilje og kontrol. Det er dog langt mere kompliceret.

Blandt andet gener, usikkerhed, stress og mikrobiomer er blot nogle af de mekanismer, som gør det meget svært for mange at tabe sig og særligt holde vægttabet over tid.

Stigmatisering påvirker overvægtige
Adipositasforeningen er dagligt i kontakt med medlemmer, som er fortvivlede over deres situation.

Med svær overvægt følger en øget risiko for følgesygdomme. Svær overvægt belaster ikke kun individet, men også vores samfund, da svær overvægt koster mange penge i form af eksempelvis tabt arbejdsproduktion, behandling og pleje.

Men særligt et område påvirker personer med svær overvægt: stigmatisering.

Svært overvægtige lever med at blive set ned på, og det er en almen forståelse af, at svært overvægtige er dovne, viljesvage, dårligt uddannede og trøstespisende.

De mest brugte argumenter, som jeg møder, er for eksempel: "Bare man vil det nok", "det handler om viljestyrke", og "ingen tvinger jo de overvægtige til at spise".

Desværre er denne forståelse fuldstændig forkert. Selv videnskaben peger i en helt anden retning.

Ingen træffer bevidst valg
Overvægt knytter sig ikke til en bestemt personlighedstype, og ingen træffer et bevidst valg om at blive overvægtig.

Vi skal have vendt udviklingen, så stigningen af svær overvægt stagnerer eller falder i fremtiden, så vi skal tage arbejdstøjet på, inden det er for sent.

Forebyggelse og kampagner om sund kost og motion er vigtige tiltag i forhold til kommende generationer. Vi har gennem tiden haft forskellige kampagner, som er blevet taget godt imod i store dele af befolkningen, særligt på børne- og ungeområdet.

Et evigt tilbagevendende område er afgifter på usunde og kalorieholdige føde- og drikkevarer. Her synes jeg ikke, at vi har sat hårdt nok ind og givet det en reel chance.

Bevares, man prøvede med en fedtskat, som blev aflivet lige så hurtigt, som den kom til.

En øget moms på kalorieholdige føde- og drikkevarer ville være et tiltag, som, jeg synes, fortjener en chance fra politisk side.

Politikere skal tage ansvar
Vi skal som samfund og individer alle tage del i udfordringen og problemet vedrørende svær overvægt.

Det nytter ikke, at vi peger fingre ad hinanden, ej heller at tale om skyld.

Første skridt må være, at vores folkevalgte tager del i udfordringen, så den ikke fortsætter. Vi mangler fortsat mere viden om svær overvægt, hvordan et vægttab fastholdes, samt hvilke behandlingstilbud der virker.

I dag er behandlingsansvaret delt mellem mange aktører i sundhedsbranchen.

Ansvaret for forebyggelse- og behandling ligger hos kommuner og regioner, og det varierer meget fra kommune til kommune, hvilke konkrete tilbud der tilbydes, og der er ikke en ensartethed i, hvordan behandlingen gribes an.

Mennesker med svær overvægt kan være sårbare og er i risiko for at blive kastebolde i systemet med store menneskelige konsekvenser.

Derfor ser jeg, at vi har brug for en fælles retning, som varetager behandlingen af svært overvægtige personer med patienten i centrum.

Bedste behandlingstilbud har komplikationer
Fra forskningen er det dokumenteret, at livsstilsinterventioner med fokus på kost, motion og adfærdsterapi kan give vægttab og i et vist omfang holdes over tid.

Dog er varigheden af vægttab et område, som fortsat ikke er belyst til fulde.

Der er også studier, som peger på, at livsstilsinterventioner i kombination med medicinsk behandling kan give vægttab.

Det bedst undersøgte, der samtidig er det bedste behandlingstilbud, som vi har lige nu, er kirurgisk behandling, der dog fortsat kan være forbundet med en del komplikationer.

Men forskningen mangler fortsat viden om, hvordan det struktureres bedst muligt i et sammenhængende behandlingsforløb, der både kan forebygge og behandle svær overvægt.

Positivt med nyt center for overvægt
Første skridt til bedre behandlingstilbud er blevet taget, da der blev bevilget ti millioner kroner i finansloven.

Pengene skal bruges til at oprette et videncenter, der skal skabe og indsamle ny viden på området.

Med ny viden og en nuanceret forståelse af kompleksiteten i behandlingen af svær overvægt vil vidensniveauet også øges i befolkningen samt bidrage til at klæde sundhedsfaglige bedre på, når de møder svært overvægtige borgere.

Denne viden, håber jeg, på sigt kan udmønte sig i et konkret behandlingscenter, hvor svært overvægtige kan få hjælp og behandling.

Svær overvægt må aldrig blive noget, som den enkelte selv skal klare.

Vi skal blande os, ligesom vi gør med andre kroniske lidelser.

Forrige artikel Fyret sygehusdirektør: Forudindtagede holdninger prægede mediehistorier om udenlandske læger Fyret sygehusdirektør: Forudindtagede holdninger prægede mediehistorier om udenlandske læger Næste artikel Hjerteforeningen: Forbyd markedsføring af usunde fødevarer rettet mod børn Hjerteforeningen: Forbyd markedsføring af usunde fødevarer rettet mod børn
Flere sundhedsordførere på plads

Flere sundhedsordførere på plads

NAVNE: Rasmus Horn Langhoff bliver ny sundhedsordfører for S, mens den nyvalgte Stinus Lindgreen er sundhedsordfører for Radikale.