Debat

FSD: Ny kvalitetsplan må ikke gå på kompromis med patientsikkerheden

Kvaliteten for borgerne må ikke forringes, hvis kommunerne skal overtage nye opgaver, og medarbejdernes sundhedsautorisationer må ikke bringes i fare. Det lægefaglige ansvar skal placeres tydeligt i en ny kvalitetsplan, skriver FSD-landsformand Jakob Bigum Lundberg.

Hvis det nære sundhedsvæsen skal udvikles, kræver det, at opgaverne defineres klart i samarbejde med kommunerne. Og at pengene til driften følger med, skriver Jakob Bigum Lundberg.
Hvis det nære sundhedsvæsen skal udvikles, kræver det, at opgaverne defineres klart i samarbejde med kommunerne. Og at pengene til driften følger med, skriver Jakob Bigum Lundberg.Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Jakob Bigum Lundberg
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Normalt går det politiske ønske om at ændre på samfundsforhold forud for organiseringen af selve indsatsen. På sundhedsområdet synes det modsatte imidlertid at være tilfældet.

Her er rammerne for så vidt på plads – dels med aftalen om sundhedsklynger fra juni i år og dels med regeringens nye udspil ‘Tættere på II’, som blandt andet annoncerede nærhospitaler i hele landet.

Temadebat

Hvilke dele af de kommunale sundhedsydelser skal være omfattet af en kvalitetsplan?

Med udspillet ‘Patienten først – nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder’ fra 2019 slog den daværende VLAK-regering fast, at en ny national kvalitetsplan skulle løfte kvaliteten i det nære sundhedsvæsen.

Men da magten skiftede hænder efter folketingsvalget, blev udspillet aldrig forhandlet på plads – og vi mangler fortsat at høre S-regeringens visioner.

Derfor spørger Altinget Sundhed nu centrale sundhedsaktører, hvilke dele af de kommunale sundhedsopgaver, der helt konkret bør være omfattet af sådan en plan?

Samtidig er der spørgsmålet om, hvordan balancen skal være mellem faglighed og politik. Skal kommunalpolitikerne have indflydelse på prioriteringen, eller skal alt være fastlagt nationalt? Og hvordan sikrer man ensartethed trods store forskelle på virkeligheden i landets 98 kommuner?

Skal Sundhedsstyrelsen have politisk armslængde? Og hvordan skal politikerne kunne styre økonomien, så de kommunale sundhedsudgifter ikke stikker af?

De spørgsmål vil eksperter og centrale sundhedsaktører vil diskutere i en ny temadebat om, hvordan en ny kvalitetsplan bør skrues sammen. 

Panelet består blandt andet af:

  • Sidsel Vinge, sundhedsdebattør og fhv. projektchef i Vive
  • Bjarne Hastrup, adm. direktør i Ældre Sagen
  • Inge Jekes, formand for Fagligt Selskab for Sygeplejersker i Kommunerne (FSSK)
  • Camilla Noelle Rathcke, formand for Lægeforeningen
  • Jette Skive (DF), formand for KL’s sundheds- og ældreudvalg
  • Pia Kürstein Kjellberg, projektchef i Vive
  • Jakob Bigum Lundberg, formand for FSD
  • Martina Jürsformand for Danske Bioanalytikere
  • Torben Hollmann, sektorformand i FOA
  • Bolette Friderichsen, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin
  • Claus Richter, adm. direktør i Diabetesforeningen
  • Anna Kaltoft, adm. direktør i Hjerteforeningen
  • Pia Dreyer, formand for Dansk Sygepleje Selskab

Debatpanelet vil løbende blive opdateret med flere navne. Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du skrive til debatredaktør Martin Mauricio for at aftale nærmere.

Du kan sende din henvendelse til [email protected].

Det lyder som om, at begge dele kan samle politisk opbakning hos andre partier i Folketinget, men som de faglige bagstoppere i kommunerne mangler vi fortsat konkrete svar på, hvad de nye rammer egentlig skal bruges til. Hvilke nye opgaver er det præcis, vi i kommunerne skal løse på sundhedsområdet?

Opgavefordeling kræver faglig vurdering

Denne omvendte fremgangsmåde er måske ikke så ringe, som den umiddelbart kunne lyde. Der er tilsyneladende bred enighed i Folketinget om, at kommunerne skal overtage et større ansvar og flere sundhedsopgaver fra det øvrige sundhedsvæsen i de kommende år. Simpelthen fordi at sygehusene ellers vil komme til at mangle kapacitet.

Så langt øjet rækker kan vi se frem til flere ældre, som kræver behandling og flere patienter med kroniske sygdomme. Og jo, det er rigtig godt, at vi lever længere. Det kræver blot, at sundhedsvæsenet kan følge med både i regioner og kommuner.

En meget konkret barriere, som kommunerne deler med det øvrige sundhedsvæsen, er manglen på medarbejdere. Det er nok den største sten på vejen, som vi kommer til at skubbe rundt med i mange år, men også den skal vi finde løsninger på i fællesskab – ikke i konkurrence.

Men tilbage til indholdet i de kommunale sundhedsopgaver. Der er først og fremmest brug for en skarpere faglig vurdering og afgrænsning af hvilke sundhedsopgaver, kommunerne med fordel kan overtage.

Det fremgår af ‘Tættere på II’, at Sundhedsstyrelsen skal komme med et fagligt oplæg til, hvilke patientgrupper og funktioner, som bedst kan behandles på de 20 nærhospitaler. Samtidig kan man læse, at der kommer større krav til alle kommuners akutindsats, men hvordan og hvornår fremgår ikke.

Det ligger lige til højrebenet at inddrage kommunerne tæt i nærmere at afgrænse de nye sundhedsopgaver.

Jakob Bigum Lundberg
Landsformand, FSD

Patientsikkerheden må ikke forringes

I dag har mange kommuner påtaget sig intravenøs antibiotikabehandling. Det samme gælder sondeernæring. Derimod er kun de færreste gået i gang med eksempelvis kemoterapi og blodprøvetagning, som kunne blive nogle af de nye opgaver. Kommunerne kunne også tænkes meget mere ind i behandlingen af de store kroniske sygdomme og lettere psykiske lidelser, som KL har lagt op til.

Men det bliver et vigtigt fokuspunkt at holde øje med patientsikkerheden. Kvaliteten for borgerne må ikke forringes, hvis kommunerne skal overtage opgaver, og medarbejdernes sundhedsautorisationer må ikke bringes i fare. Det lægefaglige ansvar skal placeres tydeligt.

Bolden synes nu at ligge hos de faglige styrelser, som skal placere opgaverne, og de har glædeligt udviklet samarbejdet med kommunerne de senere år gennem KL og nedsatte faglige grupper. Derfor ligger det også lige til højrebenet at inddrage kommunerne tæt i nærmere at afgrænse de nye sundhedsopgaver.

Det gælder både, når oplægget til nærhospitaler skal skrives færdigt, men også når de nye og større krav til kommunernes akutindsatser skal formuleres.

Læs også

Regeringen skal sikre økonomi til drift

Selvom det næsten er både for banalt og indlysende på samme tid, gentager jeg det alligevel: Pengene skal følge med.

15 år efter kommunalreformen er vi grundlæggende ikke kommet meget længere. Langt de fleste kommuner er tilbageholdende med at overtage sundhedsopgaver, de ikke er pålagt, og som der ikke er finansiering til. De valgfri sundhedsopgaver taber af gode grunde, når de kommer ind i en skarp budgetprioriteringsøvelse med andre kommunale kerneopgaver som dagtilbud, skoler, handicap og ældrepleje.

Så hvis det nære sundhedsvæsen skal udvikles, kræver det, at opgaverne defineres klart i samarbejde med kommunerne. Og at pengene til driften følger med. Før kommer det nære sundhedsvæsen ikke op i gear.

Regeringen lægger op til, at det skal løses i kommende økonomiforhandlinger. Det bliver spændende at se, om det er alvorligt ment.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jakob Bigum Lundberg

Direktør, Beskæftigelse, Sundhed og Ældre, Næstved Kommune, landsformand, Kommunale Velfærdschefer
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1995)

0:000:00