Debat

Gigtforeningen: Patientrettigheder rammer skævt

DEBAT: Patientrettighederne gælder ikke for alle på gigtområdet. Det er dybt urimeligt, mener Gigtforeningens direktør, Mette Bryde Lind.

Det burde være underordnet, hvor i systemet en gigtpatient behandles, så længe det sker på et fagligt forsvarligt niveau. Det er ikke tilfældet i dag, mener Gigtforeningen.
Det burde være underordnet, hvor i systemet en gigtpatient behandles, så længe det sker på et fagligt forsvarligt niveau. Det er ikke tilfældet i dag, mener Gigtforeningen.Foto: Camilla Rønde/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mette Bryde Lind
Direktør, Gigtforeningen

Her i landet bryster vi os af, at vi har en række patientrettigheder, som beskytter os.

Vi har en udredningsgaranti på fire uger, og vi har behandlingsgarantien.

Men rettighederne gælder desværre ikke alle, og det mærkes især på gigtområdet.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Lad mig ridse to scenarier op.

Scenarie 1: Den uheldige nordjyde
I Nordjylland opsøger en mandlig pædagogmedhjælper med smerter i skulderen sin kvindelige læge på grund af smerter.

Lang udredningstid kan gøre smerterne værre og invaliderende. 

Mette Bryde Lind
Direktør, Gigtforeningen

Lægen undersøger ham og sikrer, at hendes patient så vidt muligt behandles på lavest mulige omkostningsniveau.

Fordi lægen vurderer smerterne som ukomplicerede, undlader hun at sende ham videre til et omkostningskrævende sygehus.

I stedet sender hun pædagogmedhjælperen videre til udredning hos en privatpraktiserende reumatolog. Problemet er blot, at netop i Nordjylland er ventetiden til en privatpraktiserende reumatolog 51 uger − næsten et år.

Pædagogmedhjælperens smerter bliver i ventetiden stærkt forværret. Lægen ordinerer smertestillende medicin, men til sidst må pædagogmedhjælperen sygemeldes fra sit arbejde.

Inden han når frem i køen til den privatpraktiserende reumatolog, er han blevet fyret fra sit job og er afhængig af smertestillende medicin.

Scenarie 2: Den heldige fynbo
På Fyn opsøger en kvindelig skolelærer sin mandlige læge på grund af smerter i hænderne.

Fordi lægen har mistanke om begyndende leddegigt, og at der dermed er fare for, at leddene bliver ødelagt, sender han hende til udredning på sygehusets reumatologiske afdeling.

Her har skolelæreren en udredningsgaranti på fire uger. Inden for en måned er skolelæreren i behandling for leddegigt og kan passe sit arbejde.

Urimelig skelnen mellem sygehus og privatpraksis
De to scenarier er opdigtede, men afspejler virkeligheden. Forskellen er dybt urimeligt.

Det er kun skolelæreren med den komplicerede diagnose leddegigt, der får en udredningsret på 30 dage, idet det er et sygehus, som hun henvises til.

Pædagogmedhjælperen med skuldersmerter har derimod ikke nogen udredningsret, fordi han skal udredes i almen praksis eller hos den privatpraktiserende reumatolog, hvor der er lang ventetid.

I ventetiden er der desuden risiko for, at den praktiserende læge selv begynder at behandle på basis af en forkert diagnose. Det er problematisk for patienten, der bør behandles på et højere fagligt niveau.

Læs også

Misforstår diagnosens alvor
Der hersker en udbredt misforståelse af, at hvis en gigtpatient henvises til en privatpraktiserende reumatolog, så er det nok, fordi diagnosen ikke er alvorlig. Det kan den sagtens være.

Men en almen praktiserende læge er ikke altid i stand til at vurdere, hvor alvorlig situationen er. Derfor er det vigtigt at få gigtpatienten udredt hurtigt.

Lang udredningstid kan gøre smerterne værre og invaliderende. Psykiske konsekvenser, forværret prognose, sygemelding og belastet samfundsøkonomi er blot nogle af konsekvenserne.

Gigtbehandling skal være forsvarlig
Udredningsgarantien på fire uge bør derfor udvides til at også at gælde hos privatpraktiserende reumatologer.

Dem er der som sagt stor mangel på, og ventelisterne er derfor lange. Det er en problemstilling, som råber på en politisk løsning.

Egentligt burde det være underordnet, hvor i systemet en gigtpatient behandles – bare det sker på et fagligt forsvarligt niveau.

Det er som sagt ikke tilfældet i dag.

Alle typer patienter bliver ramt af at stå på en venteliste. Men det er særligt alvorligt for mennesker, der risikerer at få deforme led, kronisk svære smerter og en ødelagt tilværelse, fordi de har ventet for længe.

Patientrettigheder bør være ens for alle.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Bryde Lind

Adm. direktør, Gigtforeningen
sygeplejerske, HD(O) (CBS), MPA

0:000:00