Overlæger: Vi har kun brug for flere pati­entrettigheder, der gavner de svageste

DEBAT: En ny regering bør se på, om ret til behandling inden for 30 dage uanset sygdommens alvor er den bedste måde at bruge ressourcerne på. Patientrettigheder bør målrettes de mest udsatte patienter, mener Overlægeforeningen.

Af Lisbeth Lintz
Formand, Overlægeforeningen

Mennesker med kræft og hjertesygdomme kommer hurtigere i behandling, og det virker. Flere overlever længere med alvorlige sygdomme, der var dødelige før i tiden.

Behandlingsgarantierne for livstruende sygdomme er et eksempel på, at patientrettigheder kan give et afgørende løft.

Men mindre gennemtænkte rettigheder kan til gengæld trække sundhedsvæsenet i en forkert retning til skade for de patienter, der har allermest behov for behandling.

Derfor skal nye patientrettigheder målrettes de patienter, der har størst behov.

Garanti førte til våbenkapløb
Vi så tilløb til skævvridning i nullerne, hvor 30-dages-behandlingsgarantien førte til noget, der bedst kan beskrives som et våbenkapløb mellem sygehusene om, hvem der var hurtigst til at behandle knæ, skuldre og hofter.

Ventelisterne faldt, men vi så samtidig, at de store patientgrupper, som ikke var omfattet af garantierne, fordi privathospitalerne ikke kunne tilbyde dem behandling, blev indirekte nedprioriteret.

Det gjaldt blandt andet mennesker med psykiske sygdomme og ældre medicinske patienter.

Den dag i dag kæmper sygehusene og sundhedsvæsenet med et efterslæb, som blandt andet betyder, at ældre svækkede patienter må ligge på gangene, og at psykisk syge udskrives, før de er færdigbehandlede og uden nødvendig støtte uden for hospitalet.

Rettigheder mindsker ikke ulighed
Erfaringerne viser os, at patientrettigheder ikke i sig selv mindsker ulighed i sundhed.

De er gode til at sikre fokus på hurtig behandling, men de rummer en risiko for, at det er de velstillede patienter, som bedst kan udnytte rettighederne.

Den ulighed løses ikke alene af rettigheder. Her er det afgørende, at vi i sundhedsvæsenet har tid til at få øje på og støtte de svageste patienter.

Det kræver ressourcer, og det kræver, at vi får uddannet flere speciallæger især på de mange områder, hvor der i dag er stor mangel – for eksempel psykiatri, lungemedicin, geriatri, radiologi og neurologi.

Net af speciallæger skal udvikles
Derfor er det også oplagt at bruge de praktiserende speciallæger bedre end i dag. Det kan man gøre ved at udvide patientrettighederne til at også at gælde patienter, der er henvist til praktiserende speciallæger.

Det kan give patienterne specialistbehandling tættere på, hvor de bor, hvis vi udvikler et mere finmasket net af praktiserende speciallæger i hele landet.  

Heldigvis er politikerne opmærksomme på, at sammenhængen i sundhedsvæsenet skal styrkes.

Et af de vigtige midler hedder den patientansvarlige læge, som sikrer overblik og kontinuitet i behandlingen og dermed giver patienterne større tryghed.

Det er en krævende opgave for sygehusene og hospitalerne, men netop derfor bør den vægtes lige så højt som andre patientrettigheder.

Flere rettigheder kræver flere ressourcer
Der er ingen tvivl om, at vi skal arbejde videre med patientrettighederne, men det kræver, at vi udvikler nye, intelligente og nuancerede rettigheder, som fokuserer på patientens reelle behov, og som prioriterer de patienter, der har størst behov for hjælp.

Vi kunne for eksempel stille krav om, at psykisk syge og andre med misbrugssygdomme får ret til tilbud om den nødvendige behandling for deres stof- eller alkoholmisbrug.

Ligeledes er der brug for større fokus på, at alle patienter, der har behov for det, får den nødvendige og relevante genoptræning, så de kan få førlighed og funktionsniveau tilbage efter en hofteoperation.

Men flere rettigheder kræver flere ressourcer. 

Og en ting har vi lært: Hvis der er ikke personale og ressourcer nok, fører patientrettigheder til, at nogle patienter tilgodeses på bekostning af andre.

Derfor har vi brug for prioritering.

En ny regering kunne begynde med at se på, om ret til behandling inden for 30 dage uanset sygdommens alvor er den bedste måde at bruge vores ressourcer på, eller om vi ikke hellere skulle bruge flere kræfter på de mest udsatte og mest syge patienter.

Forrige artikel LVS og Danske Patienter: Uklogt at nøle med behandlingsråd LVS og Danske Patienter: Uklogt at nøle med behandlingsråd Næste artikel Tandlæger opfordrer politikere: Gør tandpleje gratis for unge Tandlæger opfordrer politikere: Gør tandpleje gratis for unge
Nyvalgt sundhedsordfører vil kæmpe for evidensen

Nyvalgt sundhedsordfører vil kæmpe for evidensen

NY PÅ TINGE: Stinus Lindgreen debuterer i Folketinget som ph.d. i bioinformatik. Efter mange år som forsker mærkede han et værdifællesskab med Radikale, hvor han er ny sundhedsordfører.