Debat

Institut for Menneskerettigheder: Epidemiloven skal give Folketinget kontrollen over vidtgående tiltag

DEBAT: Folketinget skal have kontrollen over epidemilovens vidtgående indgreb i borgernes liv og rettigheder, skriver Louise Holck, der savner balance mellem hensynet til bekæmpelse af sygdomme og beskyttelsen af den enkeltes rettigheder.

Forslaget til en ny epidemilov rammer ikke balancen mellem sygdomsbekæmpelse og borgernes rettigheder, skriver Louise Holck. 
Forslaget til en ny epidemilov rammer ikke balancen mellem sygdomsbekæmpelse og borgernes rettigheder, skriver Louise Holck.  Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix
Daniel Bue Lauritzen

Daniel Bue Lauritzen er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og har været ansat hos Altinget siden 2017.

Daniel er redaktør for Altinget By & Bolig og Altinget Transport. Han har tidligere været ansvarlig for Altinget Udvikling og Altinget Christiansborg og været tilknyttet både forside- og debatsektionen. 

Vis mereIcon / Direction / Dropdown
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Louise Holck
Direktør for Institut for Menneskerettigheder

Forsamlingsforbud, tvangsisolation, besøgsrestriktioner og afspærringspåbud med udgangsforbud som yderste konsekvens.

Regeringens forslag til en ny epidemilov, som nu er trukket tilbage, gav regering og myndigheder mulighed for at indføre en lang række indgreb i borgernes grundlæggende rettigheder. Indgreb, vi aldrig ville acceptere under normale omstændigheder.

Men under en epidemi er omstændighederne ikke normale.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk

Det har vi alle mærket på egen krop de seneste otte måneder, hvor blandt andet forsamlingsforbud, hjemmearbejde og mundbind er blevet en del af hverdagen.

Det er indgribende, men det er muligt for staten at indføre vidtgående indgreb i vores grundlæggende rettigheder, når folkesundheden er i fare.

Et eksempel på et tiltag, der er så indgribende, at det ikke bør kunne iværksættes uden bevis for, at det vil have en positiv effekt på sygdomsbekæmpelsen, er tvangsvaccination.

Louise Holck, Direktør for Institut for Menneskerettigheder

Når det er sagt, så er der også under en epidemi grænser for, hvilke indgreb borgerne kan udsættes for. Der skal være den rette balance mellem effektiv sygdomsbekæmpelse og beskyttelse af borgernes rettigheder.

Det er den nye epidemilovs vigtigste formål at sætte en klar ramme for netop den balance. Og det gjorde regeringens udkast, som netop har været i høring, og nu er trukket tilbage, ikke.

Inddrag Folketinget
Først og fremmest bør Folketingets kontrol med de mest vidtgående tiltag styrkes i forhold til regeringens udkast. 

I udkastet til loven lagde regeringen op til, at bemyndigelsen til at igangsætte tiltag deles ud på de forskellige relevante ministerier og myndigheder, der har den nødvendige faglige viden eller det politiske ansvar for området.

Selvom det umiddelbart kan ligne en decentralisering af beslutningerne om de mange indgribende restriktioner, lander alle beføjelserne samlet set hos regeringen.

Ligeledes vil den foreslåede epidemikommissions medlemmer, som skal rådgive regering og myndigheder i håndteringen af samfundskritiske sygdomme, alle være underlagt regeringen.

Når der laves så vidtgående indgreb i borgernes rettigheder, som epidemilovgivningen giver mulighed for, må Folketinget kunne kontrollere og sige fra, hvis det opleves, at regeringen vil gå for langt.

Derfor bør tiltag, der begrænser borgernes rettigheder i hele landet, og øvrige tiltag, der har stor samfundsmæssig betydning, underlægges særskilt parlamentarisk kontrol i form af forelæggelse for relevante udvalg i Folketinget. Udvalgene skal have mulighed for at afvise eller godkende tiltagene.

Hvornår bruges forsigtighedsprincippet?
Balancen sikres også ved, at det står helt klart, hvem der kan iværksætte hvilke tiltag under hvilke forudsætninger. Det fremgik ikke af regeringens forslag. Især savnede jeg en præcisering af, hvornår det såkaldte forsigtighedsprincip kan tages i brug.

Princippet gør det for eksempel muligt at benytte indsatser og tiltag, selvom der ikke er bevis for, at det vil virke.

Det kan selvfølgelig være nødvendigt under en epidemi, som den, vi oplever nu, hvor myndighederne skal håndtere en ukendt sygdom. Men især når det kommer til de mest indgribende tiltag, bør der være klare kriterier for, hvornår de kan iværksættes alene ud fra et forsigtighedsprincip.

Jo større et indgreb i borgernes rettigheder, jo større sikkerhed bør der være for effekten. Et eksempel på et tiltag, der er så indgribende, at det ikke bør kunne iværksættes uden bevis for, at det vil have en positiv effekt på sygdomsbekæmpelsen, er tvangsvaccination.

Folketinget skal være med
En styrket parlamentarisk kontrol og mere klarhed vil være centrale skridt mod en epidemilov i bedre balance set med mine menneskeretlige briller.

Jeg håber derfor, at regeringen og Folketinget vil lytte til vores anbefalinger, når de skal forhandle sig frem til en ny lov, der både vil sætte rammerne for den fortsatte håndtering af coronaepidemien og fremtidige epidemier, vi slet ikke kender endnu.
 
Uanset hvad der rammer os, skal vi som borgere kunne føle os sikre på, at et flertal af Folketinget bakker op om de mest vidtgående tiltag, og at vores grundlæggende rettigheder fortsat vil være beskyttet under og efter næste epidemi.

Dokumentation

Temadebat: Hvor ligger balancen mellem politik og faglighed i epidemiloven?

Danmark skal have en ny epidemilov.

De ændringer af den nuværende, der blev hastevedtaget i foråret, udløber nemlig 1. marts 2021, og derfor har regeringen sendt et udkast til en ny lov i offentlig høring.

Men udkastet kritiseres af partier fra begge sider af folketingssalen for, at den fastholder regeringens vidtgående magtbeføjelser uden at stille større krav til inddragelsen af Folketinget og de relevante sundhedsmyndigheder.

Nu spørger Altinget Sundhed i en ny debat, hvordan man sikrer balancen mellem sundhedsfaglighed og politik. Placerer regeringen med udspillet for stor en del af magten hos sig selv?

Hvad er vigtigt, når politikerne skal skrue en ny epidemilov sammen?

Er den gældende hastelov unødvendigt indgribende - eller har den sikret rammerne for den politiske styring gennem coronakrisen?


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Louise Holck

Direktør, Institut for Menneskerettigheder, bestyrelsesmedlem, Dignity, medlem, 2030-Panelet
cand.jur. (Københavns Uni. 1990), journalistisk tillægsuddannelse (DJH 1992), MPA (CBS 1999)