Debat

KL: Flere borgere skal tidligere i alkoholbehandling

DEBAT: Kvaliteten af alkoholbehandling er i orden, men mange kommer for sent i behandling. Det skyldes blandt andet en opfattelse af, at alkohol er en privat sag, skriver KL-formænd.

I dag er 19.000 danskere i behandling for deres alkoholproblem. Det er ikke mange, når cirka 140.000 danskere er afhængige af alkohol, mener KL.
I dag er 19.000 danskere i behandling for deres alkoholproblem. Det er ikke mange, når cirka 140.000 danskere er afhængige af alkohol, mener KL.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Sofie Hvemon
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jette Skive (DF) og Thomas Adelskov (S)
Formand for KL's sundheds- og ældreudvalg og formand for KL's socialudvalg

Overforbrug eller misbrug af alkohol er en væsentlig udfordring for borgernes trivsel og sundhed. Det er en del af den danske kultur, at alkohol er fast bestanddel af vores fællesskaber.

Men vi ved fra forskningen, at vores forbrug af alkohol er årsag til sygdom og for tidlig død. Samtidig har alkoholoverforbrug store sociale konsekvenser – ikke mindst for børn og unge.

Kommunerne har siden kommunalreformen haft ansvaret for alkoholbehandlingen. I den offentlige debat er det ofte blevet fremført, at kvaliteten ikke er tilfredsstillende. Men er det nu også rigtigt?

Siden vi i kommunerne overtog ansvaret for alkoholbehandlingen, er det tydeligt, at kommunerne i den grad har ydet en betydelig indsats for at højne kvaliteten. 

Jette Skive (DF) og Thomas Adelskov (S)
Formand for KL's sundheds- og ældreudvalg og formand for KL's socialudvalg

Kommunerne har højnet kvaliteten
Siden vi i kommunerne overtog ansvaret for alkoholbehandlingen, er det tydeligt, at kommunerne i den grad har ydet en betydelig indsats for at højne kvaliteten.

Det er også dokumenteret i flere forskellige forskningsbaserede analyser. For eksempel viser en analyse fra Institut for Klinisk Alkoholforskning, at der har været et kvalitetsløft, og at der er en større ensartethed i kommunernes tilbud.

Inden året er omme, offentliggør Sundhedsstyrelsen resultaterne af deres servicetjek af alkoholbehandlingen. Det vil være højst overraskende, hvis servicetjekket ikke når frem til, at den overordnede kvalitet af alkoholbehandlingen faktisk er i orden.

Det betyder imidlertid ikke, at alkoholbehandlingen ikke kan blive bedre, eller at der ikke skal gøres en stor indsats for at få endnu flere i behandling – og gerne på et tidligere tidspunkt, end hvad sker i dag.

Minder om passiv rygning
I dag er lige under 19.000 i behandling for deres alkoholproblem. Det er ikke mange, når man tager i betragtning, at cirka 140.000 danskere er afhængige af alkohol. Og det skal vi klart have gjort noget ved. Her skal vi lære af andre områder og have hjælp via national regulering.

Vi kender alle til passiv rygning, og de fleste er enige om, at det er helt uacceptabelt at udsætte andre for passiv rygning. Men hvorfor reagerer vi ikke, når drikkeriet har skadevirkninger for andre end den person, der drikker?

Alkoholforbrug opfattes stadig som en meget privat sag. Også selvom de fleste danskere drikker alkohol. Den opfattelse er en udfordring både for det politiske mod på området og for de medarbejdere, som møder borgere med alkoholafhængighed inde på livet. Hvad enten det er faren til lille William i børnehaven, Mathilde i niende klasse eller Børge på plejehjemmet.

Medarbejderne skal have kompetencer til at afkode tegn på alkoholproblemer. De skal have viden om, hvordan de kan støtte og motivere til alkoholbehandling, så familier kan få den rette hjælp så tidligt som muligt – inden alkoholproblematikkerne får alvorlige konsekvenser.

Læs også

Modet til at påvirke
Vi kan derfor lære meget af tobaksforebyggelse. Men vi skal også inden for alkoholforebyggelsen have modet til at påvirke kulturen.

Der er behov for at sætte fokus ikke blot på den enkeltes udfordring, men også på de enorme omkostninger, der er for familien, kollegaer og andre omkring den drikkende.

Vi kan håbe på, at det perspektiv vil give alkoholforebyggelsen det samme momentum, som fokus på passiv rygning har givet tobaksforebyggelsen.

I KL mener vi, at alkohol skal tilbage på den sundhedspolitiske agenda. Men der er behov for både et kommunalt og et nationalt fokus, hvis vi skal påvirke alkoholkulturen.

Dokumentation

Temadebat: Skal alkohol tilbage på den sundhedspolitiske agenda?

De seneste år har alkohol fyldt ganske lidt på den sundhedspolitiske dagsorden, mens kampen mod rygning er løbet med opmærksomheden.

Nu giver Altinget i en temadebat ordet til en række centrale aktører, som vil give bud på, hvordan vi kan mindske sundhedsskaderne af et højt alkoholforbrug, hvorfor alkohol fylder for lidt i forebyggelsesdebatten, og hvordan vi sikrer den bedste kvalitet i alkoholbehandlingen.

Her er aktørerne:
  • Andreas Rudkjøbing, formand, Lægeforeningen 
  • Anette Søgaard Nielsen, projektdirektør, Enheden for Klinisk Alkoholforskning, Syddansk Universitet
  • Gro Askgaard, postdoc og læge, Sjællands Universitetshospital, Køge
  • Jakob Demant, lektor, Sociologisk Institut, Københavns Universitet
  • Jette Skive (DF), formand, KL's sundheds- og ældreudvalg, og rådmand, Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune
  • Karin Friis Bach (R), formand, Danske Regioners Sundhedsudvalg, og regionsrådsmedlem, Region Hovedstaden
  • Kirsten Normann Andersen (SF), sundhedsordfører
  • Liselott Blixt (DF), sundhedsordfører
  • Martin Geertsen (V), sundhedsordfører
  • Mette Lolk Hanak, afdelingschef for Forebyggelse & Oplysning, Kræftens Bekæmpelse
  • Mikael Jakshøj, direktør, Novavi
  • Niels Hald, direktør, Bryggeriforeningen
  • Per Larsen (K), sundhedsordfører
  • Peter Konow, direktør, Alkohol & Samfund
  • Stinus Lindgreen (R), sundhedsordfører
  • Ulrik Becker, professor, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet

I Altingets temadebatter inviteres en række aktører til at skrive et debatindlæg om et aktuelt emne.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jette Skive

Fhv. rådmand (DF), Sundhed og Omsorg, Aarhus og formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg
frisør, kontorassistent

Thomas Adelskov

Byrådsmedlem (S), Odsherred Kommune, formand, Arbejdsmarkedets Feriefond, bestyrelsesmedlem, Odsherred Forsyning, næstformand, Pensam, Regeringens Ghettorepræsentant

0:000:00