KL-direktør: Uden en sundhedsreform ender det i en katastrofe for vores velfærdsmodel

Der har været talt om det i mere end et årti: Fremtidens færre og specialiserede sygehuse og flere ældre kræver en opbygning af sundhedsvæsenet uden for sygehusene. Og det kræver en markant reform af sygehus-, kommune- og almenpraksis-samarbejdet.

Men den fremtid er blevet til nutid. Og der er stadig ingen reform.  

Det konstaterer man i KL, der i udspil og debatindlæg forsøger at få regeringen til at kaste sig over en reform uden et alt for stort tilløb.

LÆS: KL tegner skitse til ny sundhedsreform

Sygehusene er under voldsomt økonomisk pres. Derfor skubber de stadigt flere patienter og opgaver ud i kommunerne. Gør vi ikke noget anderledes, vil kommunerne personalemæssigt og økonomisk blive lagt ned af usynlige og ufinansierede opgaveglidninger fra sygehuse.

Kristian Wendelboe
Administrerende direktør i KL

Direktøren i KL, Kristian Wendelboe, har som den eneste embedsmand i Danmark stået i spidsen for de tre hovedkræfter i sundhedsvæsenet:

Direktør i Danske Regioner, departementschef i Sundhedsministeriet og siden 2011 direktør i KL.

”I mine tidligere job har jeg været med til at omstille sygehusvæsenet med færre og mere specialiserede sygehuse. Men allerede for 10-15 år siden, da arbejdet så småt gik i gang, talte vi helt åbent om, at den omstilling vil kræve, at sundhedsvæsenets andet ben udbygges: kommunerne og almen praksis. Desværre er debatten om en sundhedsreform gået i stå,” siger Kristian Wendelboe, der for 27 år siden startede pænt længere nede i det sundhedspolitiske hierarki, som yngste fuldmægtig i den hedengangne Amtsrådsforening.

Katastrofen venter, hvis ikke ...
Han mener, at Danmark med den nu snart gamle viden burde være meget længere med at bygge det andet ben i sundhedsvæsenet.

”Hvis ikke vi får struktur og fokus på dette område, så bliver det en katastrofe for den velfærdsmodel, vi har bygget op,” siger Kristian Wendelboe. Han mener ikke, at han overdriver konsekvenserne.

De næste ti år vil antallet af behandlings- og plejekrævende ældre stige voldsommere end de foregående år. Og han mener samtidig, at der hersker en stribe farlige misforståelser om behovet, omfanget og mulighederne for en reform.

”Sygehusene er under voldsomt økonomisk pres. Derfor skubber de stadigt flere patienter og opgaver ud i kommunerne. Gør vi ikke noget anderledes, vil kommunerne personalemæssigt og økonomisk blive lagt ned af usynlige og ufinansierede opgaveglidninger fra sygehuse, som vi ser i disse år. Det er den største udfordring i hele den offentlige sektor,” siger Kristian Wendelboe.

Nej, vi kan ikke bare tale om det 
Han lægger ikke skjul på, at han i det regnestykke indregner plejeområdet for at sandsynliggøre sin dystopi for velfærdssamfundet.

”Pleje- og sundhedsområdet er tæt vævet sammen. Og når udgifterne løber løbsk her, så tager kommunerne dem fra de andre velfærdsområder”.

Kristian Wendelboe mener samtidig, at der cirkulerer en anden misforståelse i den sundhedspolitiske arena. Den lyder ifølge ham sådan: 

”Danske Regioner og KL kunne bare gå sammen om et fælles udspil, der skal tegne konturerne for eksempelvis 21 sundhedsfælleskaber, bedre sammenhæng og en køreplan for opgaveglidningen fra sygehusene til primærsektoren." Men det afviser KL-direktøren.

”Nej, regioner og kommuner kan ikke bare finde ud af det. Det er ikke bare lige at hive et stort antal patienter og x milliarder ud af sygehusenes budgetter. Der skal nye penge til. Jeg er ked af at sige det. Det her problem går ikke bare væk af sig selv,” siger Kristian Wendelboe, der mener, pilen peger på Folketinget og regeringen.  

Ikke mere af det samme
Han advarer også mod den anbefaling, der lyder, at man blot samarbejder mere indgående med de samarbejdsudvalg, der findes i sundhedsvæsenet i dag.

”Forslaget om, at man blot skruer lidt op for de nuværende samarbejdsorganer, er også en vildfarelse. Der skal så markante forandringer til, at man er nødt til at have en langt mere omfattende reform. Det vil sige en slagkraftig organisation i sundhedsfællesskaberne og et lovfæstet nationalt samarbejde mellem stat, regioner og kommuner om flytning af aktivitet fra sygehus til kommune og almen praksis.”

KL-direktøren mener også, at der er for mange, som sætter alt for stor lid til Sundhedsstyrelsens mulighed for at lave en kvalitets-plan, der skal sikre mere ensartethed og bedre kvalitet i det kommunale sundhedsvæsen.

Netop kommunerne bliver bredt kritiseret for at have alt for store udsving i kvaliteten. Og for at være svære at samarbejde med, fordi de løser sundhedsopgaverne på meget forskellige måder.

”Men det er naivt at tro, at Sundhedsstyrelsen bare kan lave en forkromet kvalitetsplan, der ned i detaljen kan diktere, hvordan opgaverne skal løses i kommunerne. Dertil er området for stort, og kommunerne og sygehusenes forudsætninger for forskellige,” siger Kristian Wendelboe.

Han understreger, at kommunerne skal arbejde evidensbaseret og ud fra nationale retningslinjer.

”Det er bare langtfra nok”.